Aalborg

Træneren

AALBORG:Allan Heine er træner for Aalborg DH’s juniordivisionshold med Bardha Krasniq, og han er fuld af lovord om hende. - Der er ingen tvivl om, at hun er det største eller et af de største målmandstalenter i Nordjylland. Det ser man med den indsats, hun lægger for dagen, både i træning og kamp, siger Allan Heine og fortsætter: - Det, der gør hende ekstra god, er, at hun er en smule uortodoks i sin spille stil, så hun gør nogen ting, som modstanderne ikke forventer, selv om de egentlig kender hende. Det er svært for Allan Heine at spå om, hvor langt Bardha Krasniqi kan nå, da hun jo stadig er meget ung. - Det drejer sig meget om indstillingen, og den har hun, så jeg vil ikke blive overrasket, hvis hun inden for 5-6 år har været inde omkring boblerlandsholdet og senere kommer på A-landsholdet, siger Allan Heine. At hun er udtaget til u-16-landsholdet allerede, viser noget om hendes styrke. Der er nemlig ikke særlig mange fra årgang 1991 med på det hold.