Trænerprofiler og soldater giver tips

BRØNDERSLEV: I lighed med tidligere år tilbyder Jydsk Boldspil-Union i starten af det nye år spændende seminarer for trænere med mod på at lære mere. Og i år har JBU virkelig fået en række prominente navne til at kridte stregerne op. I weekenden 8.-9. januar inviterer JBU Region til fodboldseminar i Brønderslev, hvor målgruppen er trænere tilknyttet ungdoms- og seniorfodbold. Instruktører er superligatrænerne Ove Christensen, Viborg, og Erik Hamrén, AaB, håndboldtræneren Carsten Albrektsen fra GOG samt Troels Gaardbo, træner for Frederikshavn fI's hold kvalifikationsrækken. Kvindetrænerne bliver dog ikke snydt. 6. februar tilbyder den nordjyske JBU-region et seminar for trænere/ledere med tilknytning til dansk kvindefodbold. Arrangementet finder sted på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, hvor instruktørerne er Fortuna Hjørrings cheftræner, Eli Landsem, samt Poul Højmose, træner for det kvindelige danske A-landshold.OM