Turisme

Trængende borgere og turister er ikke helt på spanden

Der er pænt rent, viser et stikprøvetjek - Hals kommune har mere end dobbelt så mange offentlige toiletter som Aalborg

AALBORG:Det er ikke verdens ende at komme på et offentligt toilet, selvom de måske ikke har verdens bedste ry. Det viser et helt uvidenskabeligt stikprøvetjek, som Nordjyske Stiftstidende har foretaget på fire offentlige toiletter i henholdsvis, Aalborg, Nibe, og Sejlflod og Hals. Trængende borgere i Det nye Aalborg og turister er ikke helt på spanden, hvis de skal benytte et offentligt toilet. De kan med sindsro benytte de 19 offentlige toiletter, som kommunerne står for eller har en aftale om, hvis standarden er som avisens stikprøver viser. Der var nemlig gennemgående pænt rent på alle fire offentlige toiletter, som avisen besøgte, dog med enkelte skønhedspletter, som man kan se af bedømmelserne. Hals kommune er den kommune i Det nye Aalborg, der byder på suverænt flest offentlige toiletter nemlig ni af slagsen. Ifølge beredskabschef John Cocks bliver toiletterne gjort rent hver dag. - Vi har et rengøringfirma til at gøre det. I højsæsonen bliver nogle af toiletterne gjort rent to gange om dagen. - Vi har ikk nogen klager over standarden, siger John Cocks. I Aalborg er der fire offentlige toiletter. Alle fire passes af firmaet AFA JCDECAUX efter aftale med Aalborg kommune. Toiletterne er fuldautomastiske, og bliver rentgjort og desinficeret efter hvert eneste besøg. - Det bliver lufttørret akurat lige som en bil i en bilvask, siger supervisor i midt/nord, Mogens Pagter. På alle hverdag kigger en tekniker forbi toilettet for at se om alt er i orden. Desuden bliver toiletterne overvåget via sms. - Vi har sms-overvågning på samtlige toiletter, hvis der opstår problemer på toilettet, så får en tekniker en sms, siger Mogens Pagter, der tilføjer, at der dog ikke er tilkaldevagt. I Sejlflod står kommunen selv for et toilet, mens man har aftaler med to andre. Toilettet som avisen besøgte på lystbådehavnen i Egense tilhører Egense Sejlklub, men man har lavet en aftale med kommunen om, at toiletet fungere som et offentlig toilet. Det er havnefogeden, der står for rengøringen af toiletbygningen. - Jeg gør rent, hver dag på toilettet, siger Kurt Pedersen. Når stranden åbner så vil der blive gjort rent to gange. I 2006 bliver der i øvrigt bygget et nyt klubhus til sejlklubben, og til den tid bliver der handicaptoilet i den ene ende og offentligt toilet i den anden. I Nibe kommune er der to offentlige toiletter, som kommunen står for, men der findes endnu et toilet på havnen, der tilhører sejlklubben. Nibe Kommune har indgået en aftale med IDA Service, der betyder at toiletterne bliver gjort rent hver dag. Ifølge stadsingeniør Erik Søe Christiansen fik man tidligere mange henvendelser omkring toiletterne, men det har hjulpet, at kommunen har indført betaling på toiletterne. - Før den tid opfattede man det som om, at der var nogende, der boede på toiletterne.