Trænger Mona Lisa aldrig til en smøg?

Cabaret ALFA på nippet til at gentage succes for fjerde gang

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AARS:Det pusler på musikhuset ALFA i disse dage. Ikke at den nye bygning har fået mus. Men den har fået ideer, der vil give vores syn på verden lyserøde briller på. Og nu vil de ud. Arbejdet med den fjerde "Cabaret ALFA", der har som erklæret mål at være samlende faktor på kommunen, sprang søndag på scenen for første gang inden premieren onsdag. Pludselig er et stort orkester samlet og skal have noderne til at ringle i takt som kanebjælder på en elskovstur i sneen. Samtidig skal skuespillerne ind og have styr på replikkerne i nye omgivelser og med scenografi. Den slags er nærmest dømt til kaos. Men det bliver der sjovt nok ikke på ALFA. Flossede premierenerver der hænger som elektriske edderkoppespind ud over deltagerne, finder man ingen af. Heller ikke i eftermiddagens pause, der er lige så søvndyssende som på de fleste virksomheder. Her står blandt andet den debuterende instruktør Robin Haslund Buch og ligner et lys i en lagkage med sit afslappede smil. - Jamen, der er så mange, der brænder for det her. Jeg synes virkelig, at alle gør deres bedste, og så kan man ikke forlange mere. Derfor er jeg ikke nervøs, forklarer han, mens han omdanner en muffin til instruktør-brændstof i maven. Lidt nerver, dog Sniger man sig ind bag scenen - som NORDJYSKE ublufærdigt gør - sitrer det dog lidt, inden man går i gang med andet akt. - Hvis er den her hawaiiskjorte?, lyder det, mens et stykke farvestærkt stof, der nok kan gøre blinde seende igen, viftes omkring. - Hvis kjole er det her?, lyder det også, mens en ung mand går rundt med strømpebukser på hovedet, og en kvindelig skuespiller klæder om for åben dør. Musikerne bliver heller ikke kendt for deres klassisk nordsjællandske: - Så kommer der to refræner i røven på hinanden. Går det?, lyder det blandt andet i en åben idé-udvikling. Årets tema er "nye rammer" der både gælder ny regering, ny instruktør på revyen og alt andet nyt, der ændrer vores liv. Som alle gode revyer besvarer også denne spørgsmål, som man ikke anede, at nogen havde stillet. For eksempel: Trænger Mona Lisa aldrig til en smøg? Og bliver hun aldrig træt af alle dem, der glor på hende? Og hvad laver motiverne på museernes mest kendte billeder egentlig, når ingen kigger på dem? - Teksterne er selvfølgelig valgt efter min egen humor. Så hvis ikke folk griner, er det mig, de skal komme efter, smiler Robin Buch. Cabaret ALFAs idémand Jan Holm er traditionen tro flittig leverandør af tekster. De øvrige leveres mest af erfarne vendsysselske revyfolk som Keld Torbjørn, Hanne Laursen og Robin Buch selv.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.