EMNER

Trængsel af danskere i Baltikum

Et halvt hundrede danske landmænd har etableret sig i Baltikum - ny bølge af investeringer på vej

LIEPAJA:Danske landmænd har for alvor stukket ploven i den baltiske jord. Danskerne er den største gruppe af udenlandske jordejere i Letland, og i området omkring kystbyen Liepaja ligger danske kæmpelandbrug nærmest side om side. Den største jordejer i Letland er en dansker med godt 7.000 hektar landbrugsjord - eller dobbelt så meget som det største gods i Danmark. - Det er nogle meget liberale regler for køb af jord i Letland, så udlændinge kan i princippet købe ligeså meget jord, de vil. Det har danskerne været gode til at udnytte, siger Jørgen Nellemann, der er bosat i Letland og rådgiver for mange af de danske landmænd. Efterspørgslen har imidlertid også sat sit tydelige aftryk på priserne, som ifølge Jørgen Nellemann har været "galoperende" siden de baltiske lande blev medlemmer af EU i maj sidste år. - Interessen er enorm. Stigningen skal måles på månedsbasis, fortæller han. For et år siden kostede landbrugsjord i Letland mellem 3.000 og 10.000 kroner for en hektar. Nu koster den samme jord mellem 5.000 og 30.000. Blikket længere østpå De priser er dog stadig beskedne i forhold til de danske, som sagtens kan nå 200.000 per hektar. Derfor kommer der stadig en lille håndfuld danske landmænd til Letland hvert år. Men en del landmænd begynder nu at vende blikket endnu længere mod øst. - Vi mærker en klart stigende interesse for Ukraine, Rumænien og Bulgarien, og en del af forklaringen er selvfølgelig stigende priser på jord og arbejdskraft i det nuværende EU, forklarer Grethe Rahbek, der er projektleder på Landscenteret ved Skejby. Hun taler hver dag med to-tre danske landmænd, som overvejer at investere i Østeuropa. Industriel tankegang Og investeringerne vil tage fart i de kommende år. For danske landmænd er for alvor ved at vænne sig til at operere ud over landegrænser, mener Per Bach Lauersen, der er svineproducent og formand for de europæiske svinebønder. - Danske landmænd har længe tænkt traditionelt. Det vildeste de kunne drømme om var at købe nabogården. Men de sidste tre år har der ikke været nogen bundlinie at tale om, og det lave afsætningspriser tvinger os til at tænke globalt, siger han. Dermed minder landbruget i stigende grad om industriproduktionen af for eksempel tekstil og møbler, der allerede i 1990erne flyttede til udlandet. Store penge at tjene Hvis danskerne kan få foden inden for på de østeuropæiske markeder er der store penge at tjene. For mens Danmark producerer langt flere svin, end vi kan forbruge, så er mange østeuropæiske lande end ikke selvforsynende med svinekød. Derfor mener Per Bach Lauersen at vi i de kommende år vil se endnu en bølge af danske svineproducenter, som investerer i udlandet. - Der er tradition for at amerikanerne har været de mest ekspansive, men danskernes knowhow og mere ydmyge tilgang åbner et enormt potentiale for vores svineproduktion, siger Per Bach Lauersen.