Trængsel i Bangsbos riddersal

Over 100 deltog i arrangement

Frederikshavn 8. maj 2007 06:00

FREDERIKSHAVN: Bangsbo museum & Arkiv havde arrangement 4. maj, og det blev et tilløbsstykke. Flere end 100 frederikshavnere havde fundet vej til bangsbo, der i aftenens anledning havde tændt levende lys i alle hovedbygningens vinduer. Aftenen indledtes i den bedste alsangstradition med ”Jeg elsker de grønne lunde”. Efter besættelsen i lyd o billeder slog stemningen over i svensk. Her var det landeplagen ”Når man ser det hele sådan lidt fra oven” der dengang som nu tog kegler, især da den lidt uventet slog over i nogle modstandsvers der indledtes med ”Jeg er en lille nazidreng fra Tyskland”. Mellem numrene blev der fortalt om tiden og vist billeder fra besættelsestidens Frederikshavn. Helle Søndergaard sang Liva Weels glansnummer, PH"s vise ”Man bindeer os på hånd og mund”, hvorefter forsamlingen kunne tygge lidt over hvordan den slap gennem cencuren. Også lokalt kunne man også. Vendsyssel Tidende bragte denne vågede vejrudsigt den 3. marts 1942. ”Vinden drejer horisonten rundt. Fra time til time skifter den retning, som om de søgte efter det hjørne, hvorfra den største mildhed kunne ventes, nu da forårsfornemmelserne er begyndt. Men hidtil har den været uheldig. I nat har vinden været et smut ovre i syd, men det førte kun kulde med, helt ned til en halv senes graders frost. Det er altså ikke fra den kant, vis kal vente mildning af nogen art. Erfaringerne fra i søndags viste, at vest er den rigtige retning. Det er derfra, vi skal vente befrielsen fra vinterens åg.”

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...