Hadsund

Trængsel i serie 4

{ HADSUND: Som nævnt i søndagens avis hang Hadsund Boldklubs førstehold i fodbold med det yderste af neglene fast i serie 1, hvor man i den kommende sæson får selskab af Skelund IF. Også HBs andethold rykker op, fra serie 5 til serie 4, og det samme gør Veddum IF. De tre lokale hold, der allerede befandt sig i serie 4, Als Boldklub, Skelund og Visborg IF, havnede i nævnte rækkefølge på puljens tredje-, fjerde- og femteplads. Altså lige akkurat uden for oprykningspladserne, men alt afhængig af puljeinddelingen kan de dog trøste sig med muligheden for rigtig mange lokalopgør i den kommende sæson.