Trængsel på badmintonbaner

Som en understregning af fremgangen i badmintonsporten lokalt var hele 53 deltagere tilmeldt klubmesterskaberne i Olympia SVs ungdomsafdeling.

Syv klubmestre: Jeppe Brøndsted, Astrid Nygaard Larsen, Kasper Damm Bager, Nanna Kragh Arnskov, Jeppe Nielsen, Rebekka Zaar Nielsen og Simon Gerts.Privatfoto

Syv klubmestre: Jeppe Brøndsted, Astrid Nygaard Larsen, Kasper Damm Bager, Nanna Kragh Arnskov, Jeppe Nielsen, Rebekka Zaar Nielsen og Simon Gerts.Privatfoto

Godt seks timer og 76 kampe senere var følgende 7 klubmestre fundet: U9 Jeppe Brøndsted, U11 piger Astrid Nygaard Larsen, U11 drenge Kasper Damm Bager, U13 piger Nanna Kragh Arnskov, U13 drenge Jeppe Nielsen, U15 piger Rebekka Zaar Nielsen, U15 drenge Simon Gerts. Samtidig ønskede man fem spillere tillykke med oprykning: Nanna Kragh Arnskov og Jeppe Nielsen (til U13B), Martin Hornbek og Patrick Nørgaard (U13C) og Simon Gerts (U15M). Som en konsekvens af interessen for sporten tager man i den kommende sæson mandag i brug til træning. Der vil så højst være 20 spillere på hvert træningshold.