Træt af forældrene - flyv hjemmefra

Frederikshavn 24. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: Børn kan godt blive lidt trætte af deres forældre. Måske er der for meget de ikke må og nogle sure ting de skal gøre. Sådan er det i filmen Niels Neutron, der har danmarkspremiere på fredag 27. september. Her har Niels' forældre ellers forbudt ham at tage til den sene åbningsfest i byens nye forlystelsespark. Men Niels er der sammen med kammeraterne. Og de drømmer om en verden uden forældre og andre voksne og sådan ser deres verden ud næste dag. John E. Davis, der har fostret denne fantasiverden, er glad for Niels, for han gav ham mulighed for at leve barndommens fantasier ud: - For eksempel, hvis man blev træt af sine forældre, så kunne man bare bygge en raket og flyve hjemmefra. Eller man kunne bygge sin egen robothund. Det er præcis hvad Niels gør. Karruseller, pariserhjul og rutsjebaner fra forlystelsesparken bliver til rumfartøjer, som skal bruge til at rede forældre tilbage med. Op til efterårsferien er der danmarkspremiere på Min Søsters Børn i Sneen. Allerede på lørdag er der forpremiere i Palads. Ikke nok med det, efter filmen kan man møde børnene og instruktøren Thomas Villum Jensen og få deres autografer eller måske tage et billede af dem. I Min Søsters Børn i Sneen skal familien på skiferie, og fordi Niels Olsen som far brækker benet, må Peter Gantzler med al hans forstand på børn, tage sig af dem alle. Da de kommer til Norge, støder de ind i Fru Flinth, der spilles af Lotte Merete Andersen. Børnene er ikke mindre opfindsomme end i den sidste film om min søsters børn, så der er lagt op til sjov med sne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...