EMNER

Træt af hærværk på julelys

} ØDELÆGGELSER: - Så skete det i Aggersund, som vi ellers kun har hørt om fra andre steder: hærværk på vores julebelysning. Sådan lyder det fra en skuffet formand for Aggersund og Omegns Borgerforening, Jens Røge, efter at tre træer i byen mere eller mindre er blevet ribbet for lyspærer, cirka 100 stk. - Pærerne ligger smadret rundt om i hele byen, så det var et trist syn, der mødte os lørdag morgen, fortæller Jens Røge. Hærværket er sket natten til lørdag. - Det var med harme og skuffelse, at vi kunne konstatere, at der er nogle blandt os, der har den trang til at ødelægge ting, siger Jens Røge og tænker ikke mindst på de mange timer, der er gået med at juleudsmykke Aggersund. Hærværket betyder en anseelig ekstraudgift for borgerforeningen og ekstraarbejde til mange frivillige for at udbedre skaderne.