Træt af talelystens tomgang

Politikere erkender, at Folketingets debatter ofte er spild af tid

ZZZzzzzzz....Klik! Et sovende folketingsmedlem taget på fersk gerning af en fotograflinse er et sikkert hit til næste dags avis. Og det er sådan set også den eneste mulighed, en af maratondebatterne i folketingssalen har for at komme på forsiden. Journalisterne på Christiansborg har for længst erkendt, at det ikke er her, de politiske nyheder skal findes. Debatterne er spild af tid. Så kontant lyder dommen fra retorikprofessor Christian Kock fra Københavns Universitet om de mængder af timer, politikerne lægger i salen. - Dét, der foregår i folketingssalen er en gang paradeforestilling, hvor de ikke bestiller andet end at stå og hælde møg ud over hinanden, siger han. Det mest bekymrende er dog, ifølge Kock, at politikerne bevidst manipulerer med modpartens argumenter. - Når de skal omtale, hvad hinanden siger og mener, er der ikke grænser for, hvor meget det bliver forfalsket, fortegnet og latterliggjort, og hvis der er nogle argumenter, de ikke kan komme uden om er gode, bliver de fortiet i håb om, at der ikke bliver lagt mærke til dem, siger han. Christian Kock kalder det 'en stråmand' - det retoriske kneb med at fortegne sin modstanders udsagn, så de bliver nemmere at kritisere. - Det er ikke nødvendigvis noget, der får én selv til at fremstå stærkere, men det får modparten til at fremstå svagere, siger han. Efterlyser reform Nåja, men sådan har politik vel altid været, så hvorfor blive så bekymret over det, vil nogen sikkert spørge? Fordi det vildleder befolkningen, som dermed ikke har et sagligt grundlag at stemme udfra, mener Christian Kock. Desuden mener han, at de typiske midtervælgere såsom mange kvinder, offentlig ansatte og gymnasielektorer bliver skræmt væk af den krigeriske stil. - Der er mange eksempler på, at politikernes måde at debattere på, jager folk over i den modsatte lejr. Det skete i høj grad ved euro-afstemningen i 2000, hvor de fleste politikere argumenterede så jammerligt for euroen, at det rykkede folk over hos modstanderne, siger Christian Kock, som efterlyser en reform af Folketingets regler, der kan skabe en mere respektfuld debat. På Christiansborg bliver der nikket genkendende til Christian Kocks kritik. - Har han også et forslag til, hvordan det kan gøres bedre, så vil jeg være lydhør, siger Folketingets formand Christian Mejdahl (V), som også sidder i spidsen for Folketingets udvalg for forretningsorden. Selvom han generelt synes, at tonen er ordentlig, er det ikke svært at finde eksempler på det modsatte eller på, at debatten er gået i tomgang. - Det er da rigtigt, at når vi har en lang debat som åbningsdebatten, så bliver der let gentagelser, som betyder, at der ikke er så meget fremdrift i debatten. Men jeg har svært ved at se, hvordan man kan komme ud af tomgangen, ind imellem er årsagen jo mangel på argumenter, siger Mejdahl. Alligevel mener han, at folketingsdebatterne er nødvendige, for der skal være et sted, hvor meningerne brydes, og hvor man kan komme af med noget, man har på hjertet. Christian Mejdahl understreger, at Folketingets præsidium har stor fokus på, om reglerne fungerer. På præsidiets ugentlige møde evaluerer de løbende debatterne for at sikre, at deres ledelsestil er så ens som muligt. Hvornår man bør kalde et medlem til orden, for eksempel, eller rette forbudte ord. Og ikke mindst skal de sikre, at medlemmerne husker det obligatoriske hr. og fru., inden de begynder at fuse en politisk modstander til. - Men det er også op til de enkelte grupper at sikre en ordentlig og konstruktiv tone. Jeg holder møde med de enkelte gruppeformænd, også om debatformerne, så de kan være opmærksomme på, at de skal holde selvjustits i deres grupper, siger Christian Mejdahl. Ja, vi spilder tiden Hans kollega i præsidiet og i udvalget for forretningsorden, Aage Frandsen (SF) er enig i, at folketingsdebatterne langt hen ad vejen er spild af tid. - Sådan har det altid været, der foregår ikke noget i folketingssalen, som er politisk interessant. Det er ikke noget, man flytter synspunkter på, eller noget man forhandler om. Det kan godt være en debat, som har en høj kvalitet, fordi folk er ordentligt forberedt, men det er ikke fordi de overbeviser hinanden, det er blot argumenter, der mødes, siger Aage Frandsen. På trods af disse ord, kan han dog heller ikke forestille sig, at debatterne blev sløjfet. Alene af den grund, at mange af dem står lovfæstet i Grundloven. - Men vi har prøvet på de seneste par år at finde en form, der er bedre, det er bare ikke så enkelt. For reglerne kan både hæmme og fremme en dårlig tone, men i bund og grund er det jo debattørernes egen kultur, som er styrende for, om debatten er fremmende. Og mange politikere har efterhånden fået det indtryk, at det at være høflig ikke giver noget, men hvis man er fræk og hård kan det give noget interesse i medierne. Det er jo konfrontationen, som kan give billeder og noget sendetid, siger Aage Frandsen. Elegancen er væk Ikke overraskende mener nyhedschef på Danmarks Radio, Lisbeth Knudsen, ikke, at skylden for Folketingets debatform kan skydes i skoene på medierne. Desuden mener hun ikke, at tonen er blevet hårdere end dengang hun selv sad som purung journalist og dækkede debatterne i 70'erne. Til gengæld er debatten blevet mere uinteressant. - Det interessante ved debattonen dengang var, at man ikke talte så meget efter manuskript som i dag, det krævede mere elegance i debatformen. Den var absolut ikke mindre personlig og mindre skarp, men den var retorisk mere elegant, og der var meget mere fokus på ideologi og reel holdningsmodsætning i forhold til i dag, siger hun. Med et folketingsvalg lige rundt om døren, er der ikke udsigt til en mere konstruktiv debat foreløbig, og Lisbeth Knudsen er da også bevidst om, at det stiller krav til DR's obligatoriske debatprogrammer og partilederrunder. - Belært af sidste valgkamp skal vi være endnu dygtigere til at gennemskue det politiske spin og gennemskue, når partierne har lagt bestemte politiske spil an, siger hun og henviser til Europa-Parlamentsvalget i juni. - Der lagde vi en meget klar stil, som vi gerne vil forfølge igen. Hvor vi tager politikerne på ordet og undersøger, hvordan har de egentlig stemt, hvad har de gennemført og hvad har de ikke gjort. Det tror jeg er en meget god form til at komme ned under den almindelig mudderkastning i en valgkamp. Vi skal gå ind i kampen på borgernes vegne i stedet for at lade os drive med af spillet, siger Lisbeth Knudsen. Retorikprofessor Christian Kock håber også, at den kommende valgkamp kommer til at handle mindre om strategi og taktisk fnidder og mere om argumenter - og respekten for modpartens argumenter. - Jeg tror altså, at de vælgere, som afgør valget ønsker, at politikerne viser en form for respekt for hinanden, ikke bare i tonen, men også at man respekterer hinandens argumenter. Troværdighed har meget at gøre med, at man kan se begge sider af en sag. Den troværdighed er der mange af politikerne, som mangler, mener han. I det lange løb så Christian Kock også gerne, at der kom mere fokus på at bruge det danske sprog, for eksempel ved at gøre debat til en obligatorisk del af folkeskolens pensum, ligesom i USA, hvor der gennem alle skoleårene er meget fokus på at lære eleverne at debattere. - Hele den amerikanske forfatning bygger på, at borgerne ikke blot skal tage del i styret, de skal også lære af tage del i det. Hvis vi på samme måde fokuserede på at lære eleverne at bruge sproget, ville vi ruste danskerne til både at debattere bedre selv og til at forholde sig på en klogere måde til den debat, de er tilskuere til. På længere sigt ville det forhåbentlig også smitte af på den politiske debatkultur, håber Christian Kock, for som han siger: - Der er jo heller ikke meget ved at høre på en sangkonkurrence, hvor ingen af deltagerne kan synge.

Forsiden