EMNER

Træt af ventetiden

Farums tidligre bykonge Peter Brixtofte er utilfreds med, at han først skal afhøres af Farum-Kommissionen til november næste år. Foto: Mogens Flindt/Scanpix

Farums tidligre bykonge Peter Brixtofte er utilfreds med, at han først skal afhøres af Farum-Kommissionen til november næste år. Foto: Mogens Flindt/Scanpix

KØBENHAVN:Farumsagens egentlige hovedperson, tidligere borgmester Peter Brixtofte, er i modsætning til sit gamle parti, Venstre, en stor tilhænger af den Farum-Kommission, der nu splitter Folketinget. Mens regeringen på den ene side og DF og S på den anden klandrer hinanden for, at kommissionen er løbet løbsk med en regning på foreløbig 32 millioner kroner, tager Peter Brixtofte på ingen måde afstand fra kommissionen. - Jeg har i modsætning til Venstre hele tiden bakket op om kommissionen, siger Brixtofte. Endnu ikke afhørt Til gengæld er den tidligere kommunekonge fortvivlet over, at han på grund af de parallelle straffesager mod ham endnu ikke har fået lov til at blive afhørt af kommissionen. Indtil videre har Farum-Kommissionen afhørt omkring 180 personer, og omkring 50 mangler endnu at skulle give deres version, før Brixtofte som den sidste får mulighed for at give sin version. Det bliver efter planen først til november næste år. - Jeg har rykket og rykket for at give en forklaring. Men jeg kan ikke få lov til at komme derind. De henviser til, at de vil beskytte mig i forhold til straffesagen, men jeg har ikke brug for beskyttelse, siger Peter Brixtofte./ritzau/