Træt Madsen

Far og søn - her farmand Johnny selv - har lavet et meget madsensk album. Madsen lyder som sig selv, og det bli’r hurtigt kedeligt.
Musik 22. March 2007 04:00

CD Johnny Madsen: ”Spidsen af kuglen” # # ¤ ¤ ¤ ¤ Det er et rigtig far-søn projekt det her, med farmand, 55-årige Johnny Madsen, i front som sanger, mens sønnen Rasmus tager sig af guitar, trædeorgel samt piano, og så har han også skrevet hovedparten af sangene. Ni ud af 13 numre er fra sønnikes hånd. Hvad skal vi så mene om det udover, at det er pæn og nydelige bodega-boogierock, som ikke vil få nogen til at løfte et øjenbryn på hverken den lokale beverding eller henne på lokalradioen. Det går jævnt derudad med diverse indkaldte gæstemusikere, som eksempelvis den altid gode guitarist Knud Møller fra Hjørring og på trommer stabile Henrik From fra Aalborg. ”Madsen goes Madsen” kunne du opsummere pladens tekster og musikalske udtryk, og åbningsnummeret ”Jeg elsker dig” lyder, som om Johnny Madsen har tænkt sig at gå Lilholts ”Kald det kærlighed” i bedene og score fadbamset fællessang på årets festivaler med den banale tekst. Metaltrætheden truer pladen igennem og det, hvad enten Johnny kopierer sig selv, eller Rasmus kopier farmand. De har sikkert hygget sig voldsomt i studiet, men egentligt trænger Madsen den ældre til nye udfordringer. At nogen siger til ham, at det her er simpelthen ikke godt nok. Dengang Madsen for alvor brød igennem med 88-albummet ”Uden for sæsonen”, kom han som et frisk pust fra det vestjyske, fyrede ukompliceret og dansebar rock af fra hoften og tilføjede samtidigt musikken et forunderligt tekstunivers med sine vanvittige Dylanske ordbilleder. Det var så befriende ovenpå al den velpolerede københavnske poprock, der havde domineret for længe med grupper som One Two, Rozacino og Tøsepigerne - nej, undskyld Tøsedrengene. Der er da fart på i ”Johnsson City”, og der bliver drukket Leffe fra hanen i ”Katmandu”, men hele vejen igennem lyder Madsen for meget som sig selv. Det fænger ikke, men er bare business as usual. Solid, men ikke uforglemmelig brugsrock, og hvis Madsen var Dylan ville han ringe til produceren Daniel Lanois og bede ham om at hjælpe sig med at tænde den indre nødvendigheds glød i sit sangskriveri. For det er der brug for. Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Johnny Madsen: ”Spidsen af kuglen” RecArt Music Udkommer i dag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...