Træthed kan testes via spyt

3. januar 2007 05:00

En spyttest af om for eksempel erhvervschauffører er tilstrækkeligt friske til at køre trafiksikkert kan blive en realitet. Forskere har nemlig fundet et enzym i spyt, der kan afgøre graden af træthed. En sådan spyttest skulle ifølge forskerne være anvendelig til at afgøre, om man lider af søvnmangel. Enzymet, der hedder amylase, er i vores spyt, for at nedbryde stivelse i maden. En gruppe forsøgspersoner blev holdt vågne i 28 timer, og havde efterfølgende forhøjede niveauer af amylase i spyttet, sammenlignet med udhvilede kontrolpersoner. Det manglende amylase-enzym er dog ikke nok til at lave en pålidelig test af, hvorvidt en person er udsovet. Derfor søger forskerne nu efter flere stoffer i spyt, som kan kobles til graden af vågenhed. Kilde: dagensmedicin.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...