Trætjære på falderebet

EU-beureakrati truer med at forbyde den gode, gamle tjære udvundet af træ

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mørk tjære af fyrretræ - den grønne og røde er pigmenteret Linotjære fra Wolf.

Det ser ud til, at trætjæren går en krank skæbne i møde. Nede i EU har de nemlig fået den ide, at hvis der ikke er nogen, som vil ofre en milliard på at bevise, at dette oldgamle produkt er aldeles sundt, så er det garanteret hamrende giftigt og skal forbydes. Årsagen kunne jo også være, at trætjæren hører hjemme i en verden, hvor man ikke har så mange penge - sådan noget med smakkejoller, træhuse, bådebroer, huse med bindingsværk og den slags økologisk tøjeri. Fabrikanterne og dem, som handler med trætjære, ligner heller ikke ligefrem multinationale finansbaroner - det er små foretagender, som ikke har råd til den nødvendige hærskare af kemikere og lobbyister. Vi er imidlertid en del ret moderne mennesker med hang til både cafe au lait, miljø og globalisering, som har fået øje for trætjærens kvaliteter - den er smuk, velduftende og forbinder os med historien. Det er moderne “story telling”, så det basker: Et smukt arkitektegnet sommerhus, som putter sig imellem klitter og marehalm - du ligger fladt på ryggen, den lune sommervind leger med dit hår og du får sand i ørerne, medens du studerer de drivende skyer og tænker på ingenting. Da danner skyerne pludselig et ansigt, som til forveksling ligner Muham ... øh, Skt. Peter, og en stemme inde i dit hoved spørger gravalvorligt: Kunne du finde på at male dit fine hus af lærketræ med akrylmaling? - Nej, ikke tale om! Du farer op og råber du af dine lungers fulde kraft: Det skal fanden galemig have trætjære! Den giftige slags Tjære er ikke bare tjære - stenkulstjære er således et biprodukt, som opstår når man udvinder gas af stenkul: Ved opvarmning af kullene får man koks, gas og tjære. En anden type tjære stammer fra olie - når man raffinerer råolien til benzin, diesel, plastic etc., står man til sidst med en slat stiv tjære. Sådan - groft sagt. Og i samme firkantede stil kan vi konstatere, at disse tjærer er dokumenteret usunde at omgås - man skal hverken få dem på sig eller indånde dampene. Den gode slags Men trætjære er noget helt andet. I sin reneste form er trætjæren simpelthen smeltet harpiks: Kulsvieren kløver en masse træ og lægger det i en dynge på en plads af stampet ler - i midten har han lavet et afløb, og nu dækker han brændestakken med jord. Igennem et par mindre huller sætter han ild til - ved at styre tilførslen af frisk luft holder han bålet i skak, så der netop bliver så varmt inde i “milen”, at træets harpiks smelter og løber ud af afløbet i midten, men uden at det hele futter af. Når træet på denne måde er tappet for harpiks, er der så at sige kun en tom og sort skal tilbage - det vi kender som trækul. Tjærens kvalitet afhænger af især tre ting - træsorten, kulsvierens evne til at styre milen, og hvornår i processen tjæren er tappet. Asketræ giver således en næsten blåsort og stiv tjære, som lugter sødligt - fyrretræ giver en rødsort tjære med en duft af sur cigar og løbesod. Af de almindeligt tilgængelige skandinaviske trætjærer regnes den, som er lavet af fyrretræernes rødder eller stubbe, for at være den fineste. Den kaldes stubtjære, og de første jomfruelige dråber er dybt rubinrøde - duften ligger tættere på våd fyrreskov og havn end på løbesod. Efterhånden som milen brænder, kommer der mere sod i tjæren - den bliver sort, begagtig og får en ram og stikkende lugt. Nuancer af sort I Sverige, Norge og Finland er dette at brænde tjære en del af den nationale kultur, og i visse områder findes utallige større og mindre producenter. Det er lidt som med olivenolie i Sydeuropa - i supermarkedet findes et vældigt udvalg, men den sande feinschmecker køber kun jomfruolie direkte hos bonden. Personligt kender jeg kun produkterne fra Wolf Linolie og Trætjære. Enkelt sagt har han en lys og en mørk trætjære, og dertil en tredje, som er raffineret og næsten farveløs - og de kan hver især enten være rene eller blandet med 50 pct. linolie. Og så er der diverse specialprodukter. Om man kan li’ den mørke (som rødbrun mahogni - 30 pct. birk, 70 pct. fyr) eller den lyse (som the med rørsukker - 100 pct. fyr) er en smagssag. Til gengæld vil jeg kraftigt anbefale de versioner, som er blandet med linolie(fernis). De er nemmere at smøre på, de er billigere i brug, de er mere slidstærke og tørrer hurtigere. Og med 50 pct. olie er det lettere at styre farven. Jeg kan godt li’ mørk tjære, men den skal ikke være sort - man skal fornemme tjærens mange rødlige nuancer. Knægtens hus fik for to år siden af en mørk, rødbrun tjære - solen har siden brændt farven af, og forleden piftede vi den så op med en gang lys tjære med linolie: Wauw! Nu står huset i den flotteste dybe og meget sammensatte rødbrune farve. Giver man flere gange af den mørke, bliver det næsten sort, og bruger man kun den lyse tjære, bliver det for fimset - kombinationen er derimod ganske forbandet smuk. Bureaukrati - øv Fra oktober ser det imidlertid ud til at blive forbudt sælge trætjære her i kongeriget. Historien er som følger: I EU har vi et biocid-direktiv, som bestemmer hvilke midler man må bruge til bekæmpelse af alger, skimmel og alt muligt andet levende. I et særligt register kan man således læse sig til, hvilke fungicider man må putte i maling, så man - uden at forgifte miljøet alt for meget - kan undgå svamp og den slags på udendørs træværk. Men hvad har det med trætjære at gøre - det er jo bare en slags gammeldags maling, som netop IKKE behøver tilsætning af gift for at holde svamp og andet skab på afstand? Jo, men det er jo lige det: Tjæren er åbenbart i sig selv giftig for de små kræ - det er i virkeligheden slet ikke en herlig gammeldags maling, men det rene skinbarlige fungicid! For en sikkerheds skyld har en svensk virksomhed derfor anmeldt trætjære til EU’s register for biocider - og vedkommende har desværre “glemt” at vedlægge dokumentation for virkning og kemisk sammensætning. Det er ellers en klar regel i biocid-direktivet: Ingen dokumentation = ingen godkendelse = forbud. Med mindre der sker et mirakel, vil trætjæren derfor være forbudt fra oktober. I flere tusinde år har det været kendt og værdsæt til utallige nyttige formål, og ingen har indtil videre klaget over bivirkninger. Men trætjære består af 5-10.000 kemiske komponenter, og det vil koste adskillige fantasillioner ligefrem at bevise, hvad historien har vist - at trætjære er et godt, billigt og sundt produkt. Personligt har jeg et passende lager af trætjære, så jeg ikke kommer i bekneb de første mange år. Og Wolf har så meget, at han ligefrem sælger af det. Forhandlere findes på www.wolfs.dk.