Trætte Aalborg mod stærke spaniere

Johan Jakobsson bliver ikke klar til Rioja i Gigantium, og Aalborg Håndbold må derfor køre videre på pumperne

Aalborg Håndbold skal toppræstere, hvis de skal hente en sejr i Gigantium søndag.

Foto: Claus Søndberg

Aalborg Håndbold skal toppræstere, hvis de skal hente en sejr i Gigantium søndag. Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Kampprogrammet trækker store veksler på Aalborg Håndbold, der søndag spiller den anden kamp i gruppespillet i Champions League mod spanske Naturhouse la Rioja.

Bagspilleren Johan Jakobsson er så mærket, at han endnu engang må sidde over med en lyskeskade, og holdet mangler i forvejen Tobias Aren og Marcus Mørk. Desuden har Morten Slundt problemer med lysken.

Mens Aalborg Håndbold lagde for i Champions League med et hæderligt nederlag ude mod Flensburg-Handewitt, så fik spanierne ørerne i maskinen mod gruppens andet tyske hold, de forsvarende Champions League-mestre fra Hamburg, der sejrede med hele 33-24.

- Jeg så et spansk hold, der godt kan lave nogle fejl, men de var altså også oppe imod et stærkt tysk hold, siger Nikolaj Jacobsen.

- Forsvarsindsatsen bliver meget afgørende for os. Der skal være fuld koncentration i 60 minutter, men jeg har heller ikke så meget at skifte med, så det bliver en hård kamp, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.