Trætte Aalborg mod stærke spaniere

Johan Jakobsson bliver ikke klar til Rioja i Gigantium, og Aalborg Håndbold må derfor køre videre på pumperne

Søren Olsson
Aalborg Håndbold skal toppræstere, hvis de skal hente en sejr i Gigantium søndag. Foto: Claus Søndberg
29. september 2013 07:26

AALBORG: Kampprogrammet trækker store veksler på Aalborg Håndbold, der søndag spiller den anden kamp i gruppespillet i Champions League mod spanske Naturhouse la Rioja.

Bagspilleren Johan Jakobsson er så mærket, at han endnu engang må sidde over med en lyskeskade, og holdet mangler i forvejen Tobias Aren og Marcus Mørk. Desuden har Morten Slundt problemer med lysken.

Mens Aalborg Håndbold lagde for i Champions League med et hæderligt nederlag ude mod Flensburg-Handewitt, så fik spanierne ørerne i maskinen mod gruppens andet tyske hold, de forsvarende Champions League-mestre fra Hamburg, der sejrede med hele 33-24.

- Jeg så et spansk hold, der godt kan lave nogle fejl, men de var altså også oppe imod et stærkt tysk hold, siger Nikolaj Jacobsen.

- Forsvarsindsatsen bliver meget afgørende for os. Der skal være fuld koncentration i 60 minutter, men jeg har heller ikke så meget at skifte med, så det bliver en hård kamp, siger han.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!