Trætte chauffører kører rundt med patienter
Nordjyske patienter risikerer at køre med trætte chauffører, som arbejder i op til 17 timer i træk.

- På et eller andet tidspunkt koster det liv. Det er ikke rimeligt, at pengene bestemmer niveauet for patientkørslen, siger Arne Nielsen, formand for Transportgruppen i 3F Aalborg, til TV2/Nord. Arkivfoto
Nordjyllands Trafikselskab står for transporten af Region Nordjyllands patienter, og trafikselskabet udliciterer kørslen til vognmænd. Men ifølge 3F i Aalborg underbyder vognmændene hinanden i pris for at få lov til at køre for NT. Det har sendt prisen så langt ned, at det skaber urimelige arbejdsforhold for chaufførerne. - På et eller andet tidspunkt koster det liv. Det er ikke rimeligt, at pengene bestemmer niveauet for patientkørslen, siger Arne Nielsen, formand for Transportgruppen i 3F Aalborg, til TV2/Nord. Rasmus Prehn, som er trafikordfører for Socialdemokraterne, opfordrer til, at patientkørslen undersøges nærmere, oplyser tv-stationen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.