EMNER

Trætte teenagere med en udmattet mor

@Brød.9.uncial.Taz:?Jeg håber, du kan give mig et godt råd. Lige nu er jeg fortvivlet, udmattet, rådvild og tæt på at give op. Jeg har flere store børn, de yngste er to tvillingedrenge på 15 år. Problemet er, at vi har meget dårlige rutiner omkring søvn og sengetid. Jeg har et arbejde, hvor jeg arbejder på skift, og det betyder, at jeg går meget tidligt hjemmefra, alternativt kommer sent hjem. Dette gør, at jeg har dårlig kontrol med, om drengene udfører deres pligter, hvornår de går i seng osv. Mine regler for de daglige rutiner bliver ikke respekteret, hvilket resulterer i meget fravær fra skolen og i, at de tit kommer for sent. Jeg er klar over, at dette er et almindeligt problem i denne aldersgruppe, men det er ingen trøst. Det går ud over både børnenes og mit liv og ødelægger både vores fysiske og psykiske helbred. Jeg er skilt og samarbejder dårligt med drengenes far. Han bombarderer mig med kritik og beskylder mig for at være utilstrækkelig. Det, at jeg i sin tid insisterede på, at børnene skulle bo hos mig, bruger han nu til at fralægge sig ethvert ansvar. I den sidste tid er jeg blevet desperat og skriger mig hæs de dage, hvor jeg er hjemme om morgenen og skal have dem op og i skole. Dette er både uværdigt og udmattende. Dertil kommer, at jeg føler, at min eks har ret i sin kritik af mig, og det gør selvfølgelig det hele meget værre. Jeg føler mig fuldstændig magtesløs. Jeg ved også, at drengene er store nok til at tage ansvar selv, men jeg klarer ikke at give slip på det. Jeg oplever jo, at de så ikke kommer i skole. Jeg har haft det samme problem med deres ældre bror, som nu er 21. Han klarede sig igennem gymnasiet på et hængende hår og med en jætteindsats fra min side. Jeg er rystende angst for, at det nu skal gentage sig med de to andre. Både computer, tv og spil er faktorer, som gør alting sværere. Disse ting stjæler utroligt meget tid fra vores hverdag, og pligter som f.eks. lektier kommer i anden række. Jeg har overvejet, om det måske er nødvendigt at lægge vores livsstil fuldstændig om? Skal jeg fjerne tv’et for en periode som straf? Jeg er selv utroligt udmattet nu, og jo mere udmattet, jeg bliver, jo vanskeligere er det at komme frem til en løsning. Hvor meget ansvar skal jeg tage, og hvor meget ansvar skal drengene selv tage? Min tankevirksomhed er blokeret og jeg trænger virkelig til et råd fra dig. Med venlig hilsen fortvivlet mor @Brød.9.uncial.Taz:!Jeg forstår, at du er udmattet og har mest lyst til at grave dig ned og først komme frem igen, når drengene er godt og vel voksne. Desværre er det jo ikke muligt, så alternativet er at få noget hjælp i en fart! Henvend dig hurtigst muligt på den lokale Børne- og Familieafdeling, og hvis ventetiden er mere end et par uger, må du finde en privatpraktiserende familieterapeut. Du har i alt fire drenge, som er umodne, uansvarlige og alt for vante til at leve højt på dine serviceydelser. Den ældste - din eksmand - opfører sig i den grad under standard, at nogen må konfrontere ham med det og også undersøge, om han faktisk har noget konstruktivt at byde ind med. Det optimale vil være nogle samtaler, hvor I alle fem er med. På familieafdelingen vil de måske kalde disse samtaler for ”netværksmøder” men betegnelsen er ikke afgørende. Som situationen er lige nu og har været en rum tid, er dine sønner det, jeg kalder ”de-facto-forældreløse”. Det betyder, at hverken mor eller far har mulighed for, lyst eller kræfter til at give dem det, de trænger til. I dette tilfælde: overskud, overblik, lederskab og brugbare rollemodeller. Det er de voksnes ansvar, at situationen har udviklet sig sådan, og derfor vil det være helt urimeligt at straffe børnene for det. Deres uansvarlige adfærd er bare symptomet. Jeg er, som du måske ved fra læsning af denne spalte, ikke optaget af at fordele skyld. Der er mange gode historiske årsager til, at din familie lige nu ikke fungerer for nogen af medlemmerne. Som du beskriver din egen situation som mor er du: fortvivlet, udmattet, magtesløs, desperat og blokeret. Denne situation har udviklet sig over flere år, og hvis jeg ikke tager helt fejl, er en af de vigtigste årsager din manglende evne til at tage vare på dig selv - dvs. dine egne behov, værdier, grænser og følelser. Du har givet og givet og givet, og nu er du tom. Når du derudover har en eksmand, som bare tramper ind over dine grænser og krænker dig konstant, har vi en situation, hvor det er dig og dit helbred, vi må prioritere. Ikke på bekostning af drengenes situation, men af hensyn til deres behov for et troværdigt, voksent lederskab. Dine sønner kan ikke tage vare på dig og for tiden heller ikke på sig selv, fordi situationen hjemme er alt for kaotisk og uklar. De har en mor uden autoritet, en far som er et dårligt forbillede, og derfor er tiden ikke inde til at overdrage de ansvarsområder til dem, som de aldersmæssigt kan håndtere. Jeg mener, at du hurtigst muligt skal holde op med at tage alt det ansvar, du i årevis har slidt dig selv op på, men det kræver, at du får hjælp udefra til at snakke med dine sønner om, hvordan I alle sammen har det, til at drage omsorg for dig selv og til at kommunikere med din familie på en måde, så den kan tage dig alvorligt. Uden denne hjælp vil dine sønner bare føle sig mere og mere skyldige og udvikle sig mere og mere selvdestruktivt. Jeg slår ofte til lyd for, at børn kan bidrage til forældrenes personlige udvikling i lige så høj grad, som forældrene kan bidrage til børnenes. Du er en kvinde, som har udviklet en klassisk kvindeadfærd, hvor du mangler selvrespekt, er grænseløs og elsker dine nærmeste ved at være givende, opofrende og overservicerende. Denne adfærd bliver man ofte populær af, så længe man er ung, men senere bliver man bare dårligt behandlet, og jeg er sikker på, at dette også har spillet en væsentlig rolle i din skilsmisse. Nu konfronterer dine sønner dig med dig selv på det mest ubarmhjertige, og det er din mulighed for at vokse som kvinde, mor og menneske. Den gode nyhed er, at dine sønner vil profitere af denne proces, så snart den begynder, og derfor kan I endnu nå at få et kærligt og konstruktivt forhold til hinanden.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk