Trafikforlig som alle måtte med i

KØBENHAVN:De sidste fire år har ikke være sjove for Socialdemokraterne på trafikområdet. Som landets største eller næststørste parti har de historisk set været med til at lægge alle større spor for både tog og biltrafik gennem de sidste 100 år. Som stort borgmesterparti er der også en forventning fra baglandet om, at sådan skal det være, og derfor har det været frustrerende for både folketingspolitikerne og kommunalfolkene, at de ikke har siddet med, når der er blevet snakket veje, broer og anden infrastruktur, der er meget synlig ude i landet. Det er der nu lavet om på med gårsdagens trafikaftale, hvor ikke bare Socialdemokraterne, men også for en sjælden gangs skyld SF, er med. Aftalen i sig selv er mere grøn end nogle ville have troet for få år siden, og på den positive side tæller det især for oppositionen, at der er godt med penge til offentlig transport og cykler. At den samlede ramme så ikke er så stor som ønsket, må de leve med, for alternativet var værre. Denne gang er trafikaftalen nemlig ikke bare en fireårig kontrakt. I stedet er der lavet en rullende aftale, hvor parterne bag aftalen mødes allerede i efteråret og ser, hvor mange penge der er til nye projekter. Og sådan fortsætter det fremover, fordi regeringen har oprettet en fond, hvor både nye og gamle penge bliver samlet op til nye trafikprojekter. For Socialdemokraterne ville et nej derfor være det samme som at sætte sig uden for indflydelse på endnu flere synlige investeringer og pressedækkede forhandlinger. For regeringen er den store fordel, at aftalen skaber ro og samtidige rydder alle gamle delaftaler af bordet. Man starter simpelthen på en frisk med en aftale, som alle er med i og dermed forsvinder diskussionerne om, hvorvidt Socialdemokraterne kan kræve at være med til at bruge fra forlig, som kun de er med i som for eksempel de seks milliarder, der kommer fra Storebæltsbroen. Den slags diskussioner er ikke specielt gavnlige for regeringen, så også her er der tilfredshed med det bredde forlig. Samtidig har regeringen flyttet sig på miljøspørgsmålet, så der har heller ikke været så langt, som der var i gamle dage mellem SF's cykler og Venstres motorveje. Der har med andre ord ikke være den store fare for, at forhandlingerne ville bryde samme, selvom de sidste knaster krævede en ekstra halv dag og nogle flere penge, så er aftalen til 94 milliarder en aftale, som alle måtte være med i.