Trafikforsker sætter farten ned

Anker Lohmann-Hansen går på pension efter i årevis at have sat fingeren på de ømme punkter trafikalt og byplanmæssigt

Tra­fik­forsk­er An­ker Loh­mann-Hansen går nu på pen­sion ef­ter i åre­vis at have gjort as­fal­ten usik­ker for bl.a. po­li­ti­ke­re og em­beds­mænd i tra­fik­de­bat­ten.
 foto: micha­el byg­bal­le.

Tra­fik­forsk­er An­ker Loh­mann-Hansen går nu på pen­sion ef­ter i åre­vis at have gjort as­fal­ten usik­ker for bl.a. po­li­ti­ke­re og em­beds­mænd i tra­fik­de­bat­ten. foto: micha­el byg­bal­le.

AALBORG:Der er ikke optræk til kødannelser eller i det hele taget meget trafik på gangene hen til kontor 103B på Institut for samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet. Det er egentligt underligt, hvis man tager i betragtning, hvor mange udmeldinger om alt fra 3. limfjordsforbindelse, motorveje, Nyhavnsgade, byplanlægning og landsbyer, der er kommet fra det 12 kvadratmeter store kontor siden midten halvfjerdserne, hvor Anker Lohmann-Hansen tiltrådte på Aalborg Universitet. Ingeniøren har nemlig i årevis givet sit besyv med, men nu smider den 63-årige trafikforsker anker hjemme i landsbyen Vaarst, for han går på pension. Selvom Anker Lohmann-Hansen tilbage i 1961 til Polyteknisk Forenings velkomstfest blev nummer to i en konkurrence om, hvem der hurtigst kunne drikke en Hof, så er ikke den slags hastighed, han er blevet kendt for, derimod har han talt hurtigt og kontant om et hav af projekter i Aalborg. En rolle, der har passet ham fint. - Det har jeg bestemt ikke haft noget imod, jeg synes, det er vigtigt at holde en debat i gang, jeg har så hele tiden forsøgt at tage det faglige udgangspunkt, siger Anker Lohmann-Hansen. Faktisk er det en del af jobbet, mener han. - En af de ting, jeg synes er vigtige for os her på universitetet, det er at vove pelsen en gang imellem, fordi vi ved, at Aalborg er et lilleputsamfund. Selvom det er en større by, så er det på mange måder et lilleputsamfund, hvor man er afhængige af hinanden. Han har fuld respekt for, at det politiske system træffer den endelige løsning, men han mener, at det skal være på et informeret grundlag. Og han føler selv, at bidragene, der begyndte med indspark om motorvejene har hjulpet lidt. - Aalborg er blevet noget andet, Aalborg har satset langt mere på trafikmiljø end man gjorde i den periode. Respekt fra rådmand Teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) er en af dem, der som ansvarlig på vejområdet har lagt ryg til mange af udtalelserne fra lokale 103B. - Jeg føler egentlig, at jeg har et udmærket forhold til Anker Lohmann-Hansen, og jeg værdsætter det engagement, som han har. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er enig med ham, men engagementet, kan man ikke sætte en finger på. Han og embedsmændene lytter også. - Selvfølgelig alt andet ville være underligt, hvis man ikke lyttede, men jeg synes nogen gange ikke, at den måde, han har udtrykt kritikken på, er udtryk for, at han er forsker, men det er nok fordi, at han er så engageret. Når Anker Lohmann-Hansen holder nu, så skyldes det til dels den ny ledelsesstruktur på stedet. Fra en meget demokratisk lederkultur, hvor der var valgt ledelse er der mere og mere blevet tale om et arbejdsgiver/arbejdstagerforhold. - Arbejdsmiljøet har været rigtigt dårligt her på instituttet, men det er blevet noget bedre her på det senere. På spørgsmålet om, hvad den dårligste oplevelse på universitetet har været, lyder svaret, at det har været spørgsmål om ledelse og arbejdsmiljø. Anker Lohmann-Hansen mener bl.a., at det skyldes, at der er store egoer på et universitet, som han heller ikke selv kan sige sig fri for at have lidt af. Men de store egoer kan give voldsomme sammenstød. - Der er mennesker, som er lidt svage, og som har en lidt svag position i rangordenen, så kan de jo tage varig skade. Når elefanterne tramper rundt, så er det ofte fodfolket, som det går ud over. Det synes jeg, at jeg har oplevet her på stedet, og det synes jeg er ubehageligt. Anker Lohmann-Hansen peger på, at det dårlige arbejdsmiljø andre steder bliver reguleret af ledelsen, så det ikke opstår, og hvis det opstår, så bliver det ordnet. - Der har ledelsen slet ikke magtet at løse den opgave, spørgsmålet er om ledelser på universiteter magter den slags ting, siger han. Men den 63-årige civilingeniør har også posen fuld af gode minder fra universitetet. - Hvis du kom med gode projektemner og så begejstringen i de studerendes øjne, det er det bedste for en lærer her på stedet, at de studerende bliver tændt på det, du arbejder med. Det sjoveste på universitetet har ifølge Anker Lohmann-Hansen været ikke at være på universitetet, forstået på den måde, at han sideløbende med jobbet på universitetet havde trafik- og byplanfirma, der hed Lohmann-Hansen og Vagnby sammen med arkitekt Bo Vagnby. - Det synes jeg nok har været det sjoveste i min tilværelse, fordi det eneste jeg virkelig har savnet på universitetet, det er det kreative element, det at få lov til at skabe noget selv. Anker Lohmann-Hansen har planlagt sit exit længe, så han er klar til en anden tilværelse. - Der kommer jo en tid ikke også, og så kan du sige om det skal være i år eller næste år, og nu har jeg forberedt mig i længe på, at det skulle være i år. Anker Lohmann-Hansen hiver dog ikke helt håndbremsen - Jeg får en emeritus-ordning, det betyder, at jeg får lov til at beholde mit kontor, og jeg vil komme herinde jævnligt. Lederen af institut for samfundsudvikling og planlægning, Arne Remmen, mener, at Anker Lohmann-Hansen har betydet utroligt meget for stedet. - Hans hjerte har banket meget varmt for alle ingeniøruddannelserne. Han har virkelig været uddannelsernes mand her på stedet. Han har været med til at banke uddannelsen op, siger Arne Remmen, der også har denne karakteristik. - Han er aldrig kedelig, han er altid god for en god debat, og han er en meget farverig person. Tager ikke bussen Nogen troede måske, at den 63-årige trafikforsker var fast passager de 11 kilometer fra Vaarst til arbejdspladsen, men nej, i stedet træder han på speederen i sin Mazda 626. - Du har den fantastiske frihed til selv at bestemme, hvornår du vil tage af sted, jeg har en afgang i timen. Det vil sige, at jeg skal ramme en bestemt bus, og jeg er ikke ret god til, hvis jeg skriver noget eller optaget af noget i computeren, så kan der måske gå en halv time, hvor jeg ikke har registreret noget, og så er bussen kørt, og så er jeg møgsur. Nu behøver Anker-Lohmann-Hansen ikke længere tage af sted, men han har ikke nogen egentlig hobby at kaste sig over, men han drømmer lidt. - Min store drøm, det er at få rejst noget mere. Vi har en del år sejlet på de franske kanaler, og det synes jeg simpelthen er den mest fantastiske form for fritidsbeskæftigelse, man kan dyrke. Det giver nemlig ro i sindet at sejle, mener han. - Hvis det stod til mig, så havde jeg en båd i Frankrig, som jeg kunne tilbringe en stor del af året på. Helt geare ned har den 63-årige dog ingen planer om, for han har altid interesseret sig for de grupper i samfundet, der er lidt glemt, en social bevidsthed, der blev vakt, da han boede i Aalborg øst. Her lærte han efter eget udsagn, at der er nogen, der er nødt til at tage initiativer for de glemte steder. I dag er det landsbyerne han kæmper for, som næstformand i foreningen Landsbyerne i Aalborg Kommune. - Nu er landsbyerne dem, som er mest truet for øjeblikket. De er truet på deres livsform, landbruget spiller ikke den rolle mere, og hvad er det så, de er for nogen. Jeg synes stadig, at det er et fantastisk sted at bo, hvor man kender hinanden på kryds og tværs.