Humaniora

Trafikforsøg vil give færre ulykker

Brug af intelligente transportsystemer sparer menneskeliv og forbedrer miljøet

Målet med intelligent farttilpasningen er at få en mere smidig afvikling af trafikken. Arkivfoto: Peter Langkilde

Målet med intelligent farttilpasningen er at få en mere smidig afvikling af trafikken. Arkivfoto: Peter Langkilde

NORDJYLLAND:Det forsøg i Nordjylland med såkaldte intelligente transportsystemer, som staten lægger op til, skal bidrage til regeringens ambition om at skabe en grøn transportvision i forbindelse med de omfattende trafikinvesteringer, der i de kommende år skal ske landet over. Oven i den reducerede miljøbelastning kommer en stor ekstra gevinst i form at færre trafikulykker. Trafikforskeren Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, forudser et fald i antallet af dræbte og kvæstede i de områder, hvor der bruges intelligent farttilpasning, på 25-50 procent. - Betydningen for færdselssikkerheden er afgørende for, at intelligent farttilpasning vil få så stor samfundsøkonomisk værdi, siger Harry Lahrmann. For Transportministeriet har han regnet på, hvad effekten af intelligent tilpasning af hastigheden vil være for CO2-udledningen. - For at finde midler, der har en større effekt skal vi f.eks. op på en tredobling af benzinprisen, siger Harry Lahrmann. Eksempelvis er virkningen af intelligente hastighedstilpasninger opgjort til at være langt større en f.eks. offentlige indkøb af energieffektive personbiler, indsats for hastighedskontrol ved person- og varebiler, indførelse af modulvogntogn eller brug af naturgasbusser til en femtedel af rutebusserne. Offentligt indkøb af energieffektive hybridbusser er opgjort til at have en lidt mindre virkning for CO2-reduktionen end brug af intelligent fartilpasning. Afgørende for virkningen af intelligent hastighedstilpasning er, at der på vejstrækningen kommer i et markant fald i hastighedsspredningen. Det betyder, at antallet af accelerationer og decelerationer falder og resulterer i et lavere benzinforbrug. Transportministeriets analyse af, hvordan transportsektorens CO2-udledning kan reduceres har været en opfølgning på den rapport, som regeringens særlige infrastrukturkommission kom med for et år siden. I vurderingen af de enkelte tiltag bliver der regnet med en skyggepris, der er udtryk for de omkostninger, samfundet får ved at bruge den pågældende metode til at reducere udledningen af CO2. Her er der for intelligent hastighedstilpasning opgjort en samfundsmæssig indtægt, og det skyldes nedtop indvirkningen på ulykkestallet. For den kollektive trafik er der ikke opgjort nogen virkning, idet projekterne afhænger af, hvilke projekter Folketinget beslutter sig for. Her kan investeringer i kollektiv trafik give mindre CO2-udledning som en sideeffekt. Det primære mål vil dog være at øge mobiliteten og reducere trængslen på vejene.