Lokalpolitik

Trafikken gør ondt i Aars

Trafik og boliger fik hovedrollen under kommuneplanmødet på Aars Hotel

AARS:For en gangs skyld kan man med rette tale om et vink med en vognstang. Det kom nemlig i høj grad til at handle om trafik, da det torsdag aften blev Aars' tur til at debattere den kommuneplan, der sætter rammerne om udviklingen i kommunen frem til 2014. Meningerne var mange og kom fra mange. De bløde stole foran fjernsynet stod tomme i et anseeligt antal hjem i kommunens hovedby under mødet, hvor 220 kimbrere sørgede for, at rammerne selv i Aars Hotels store sal kom til at virke en smule trange. Møllevej, Sdr. Boulevard, Himmerlandsgade, det planlagte boligkvarter på den gamle slagterigrund. Bekymringerne for trafikkaos og høj fart kom fra mange kanter. Der blev udtrykt frygt for, at de mange nye boliger på den gamle slagterigrund, kombineret med de skitserede veje vil resultere i trafikkaos. Der blev efterlyst en omfartsvej til at lede den vesthimmerlandske trafik fra Farsø og Løgstørområdet uden om det centrale Aars. - Aars har efterhånden en størrelse, som berettiger til en omfartsvej, blev det bemærket. Trafiksikkerhed Teknisk udvalgs formand Bjarne Jensen (UP) forsikrede, at Møllevejskvarteret er med i kommunens planer for trafiksanering. Byplanlægger Birgitte Juhl mente at kunne stå inde for at trafikforholdene ved det nye kvarter ved Danish Crowns gamle slagterigrund vil blive fuldt forsvarlige med en fartdæmpet forlængelse af banegårdsvej og en fordeling af trafikken fra boligerne til Gislumvej og Markedsvej, måske kombineret med en rundkørsel ved Sdr. Boulevard. - Når omfartsvejen ikke er med i kommuneplanen, skyldes det, at vi i øjeblikket ikke ved, hvor vejen skal ligge, hvornår den kommer, eller om den overhovedet kommer, understregede Birgitte Juhl, der samtidig pointerede, at en omfartsvej kan flettes ind i kommuneplanen, når den revideres i næste byrådsperiode. Slagterigrund til debat Mens skoleområdet slet ikke blev berørt og nysgerrigheden omkring planerne for en golfbane i byens yderkant var begrænset, så blev boligplanerne - ikke mindst for den gamle slagterigrund - et andet stort emne. Steen Sibbesen var som nær nabo bekymret for udsigterne til boligbyggeri i op til fire etagers højde med plads til liberalt erhverv i den nederste etage. - Det er et flot forslag, men det ligger et forkert sted. Det er en dårlig ide med så højt byggeri i en del af byen, hvor der er mange gamle huse. Hvorfor i det hele tage bygge så højt i centrum af Aars, spurgte han. - Fordi, forklarede Birgitte Juhl, kommunerne har fået klar besked fra miljøministeriet om, at de ikke bare kan inddrage landbrugsarealer til boliger. De ledige arealer i byerne skal udnyttes, og der skal bygges tættere og højt. Samtidig vokser køerne i Aars Boligforening. - Folk vil bo i Aars, behovet for boliger i centrum bliver ved at vokse, sagde hun, og pegede på at andelen af kommunens borgere, der bor i Aars, siden 1970 er vokset fra 39 til 55 procent. Hun understregede samtidig, at en tilladelse til at bygge i fire etager og til liberalt byggeri ikke nødvendigvis betyder, at bygherren vælger at bygge i den fulde højde eller, at der bliver gjort plads til liberale erhverv. Fint med lystanlægget Idegruppen, som arbejder med planer for lystanlægget, fremlagde sine planer og mødte ingen større modstand. Det 105 år gamle anlæg trænger i allerhøjeste grad til en kærlig hånd, var der bred enighed om. Ejnar Clemmensen gik så vidt som til at kalde lystanlægget for fuldstændig misligeholdt og en skamplet på byen. - Held og lykke, sagde han og pegede på, at Holstebro har haft held til at stoppe hærværk og ødelæggelser i byens park ved en gennemgribende og flot renovering. Flemming Jensen advarede mod at "åbne" lystanlægget og hentede hjælp fra et citat fra sangerinden Birthe Kjær, som for adskillige år siden under en Kimbrerfest udnævnte Lystanlægget som et unikt anlæg på højde med Bakken i København, fordi begge steder er som at gå ind i et rum. - Det er et koncept, der har holdt i mere end 100 år, så det holder nok i hundrede år mere, mente han. Jens Bräuner kunne til gengæld på vegne af idegruppen garantere, at diskussionen om anlæggets fremtid ikke er slut. - Det ligger en plan, og den bliver nok justeret mange gange. Men vi håber meget, at byens borgere vil være med til at arbejde for renoveringen af anlægget gennem en forening, når kommunen har sagt ja til ideen, sagde han.