Trafikken på Klitgårdsvej

Frederikshavn 1. juni 2005 06:00

TRAFIKPOLITIK: Jeg holder med Jan Mark, Finnsvej, Frederikshavn. Du klager over den stærke trafik vi har i Frederikshavn, det er som om alt er tilladt. Vi er nogle stykker, der har klaget over den stærke trafik, vi har på Klitgårdsvej. Det 40 km zone-skilt kan de godt pille ned igen. Det provokerer kun nogle bilister til at køre så stærkt, som det passer dem. Holder der parkerede biler i gaden, har bybussen ikke dårlig samvittighed ved at tage et sidespejl, hvis ikke den kan køre igenne med den FART, som den plejer. En dag sad jeg og talte biler. Fra kl. 15.30 til kl. 16.00 kørte der 118 personbiler og 8 store lastbiler, 8 knallerter, og det var kun en halv times tælling, men trafikken starter jo kl. 6.00 om morgenen og til godt kl. 20.00 om aftenen, så begynder det at stilne af. At der er meget trafik, kan der ikke gøres så meget ved, for så var der sket noget for længe siden. De lukker gader ét sted og leder trafikken et andet sted hen. Hvis ellers færdselsloven blev overholdt, så ville der være rart her i Frederikshavn, også for os cyklister. At der ikke sker flere ulykker her, er jo heldigt. Der bor jo også familier med børn her i gaden. Jeg tænker på, om vi har politi her i Frederikshavn mere, vi ser jo aldrig nogen, heller ikke i gågaden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...