Trafikken tilbage i Bredgade

Jakob Gammelgaard
Bredgade i Tårs, da opgravningen gik i gang. Arkivfoto: Laura Guldhammer
Tårs 9. september 2016 14:20

TÅRS: Onsdag den 14. september genåbner Bredgade i Tårs igenfor kørende trafik. Dermed bliver det efter 3 ½ måned igen muligt at køre direkte til hovedgadens forretninger. Det er en glædelig milepæl for både de erhvervsdrivende og kommunen.

Torsdag den 15. september fejrer de erhvervsdrivende i Tårs genåbningen af gaden med ekstra gode tilbud til kunderne.

Faldende omsætning

-Vi har tydeligt kunnet mærke på omsætningen, at Bredgade har været lukket for gennemkørsel. Men nu er vi klar igen og vi glæder os til at byde biler og kunder velkommen tilbage", siger indehavere af Tårs Hotel, Susanne og Leif Mertz.

Også hos Hjørring Kommune er man glad for, at områdefornyelsesprojektet i Tårs nu er nået så langt.

-Vi ved godt, at det har været en drøj tid for både beboere og erhvervsdrivende i Tårs, men nu lysner det heldigvis. Med genåbningen af Bredgade vender hverdagen så småt tilbage og snart mangler vi kun den sidste finish før Tårs har kommunens flotteste hovedgade", siger formand for Teknik & Miljøudvalget, Ole Ørnbøl(S).

Den officielle indvielse af Bredgade sker ikke før kommunen hen over efteråret har færdiggjort projektet med fortov, cykelsti, udsmykning og beplantning.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...