Trafikudvalg opsøger IC4-fabrikant

København: Folketingets trafikpolitikere har fået nok af dårlige undskyldninger og forsinkede IC4-tog. Derfor tager udvalget på en hastetur til de italienske producenter, Ansaldobreda. - Vi er nødt til at presse på. Der er en berøringsangst fra ministerens side. Hun ved godt, at det her er en af de store skandaler, hun har arvet, men hun holder fingrene langt væk fra det. Jeg har ikke hørt ministeren sige et ord, siger socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.