Trafikulykke i Hurup koster ung knallertkører livet

En 18-årig knallertkører er død af de kvæstelser, han pådrog sig i voldsom ulykke.

Trafikulykke i Hurup koster ung knallertkører livet

En 18-årig mandlig knallertkører døde lørdag af sine kvæstelser få timer efter en voldsom ulykke i Hurup.

Det oplyser vagthavende Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

- Det er en ung mand fra lokalområdet, og de pårørende er underrettet, siger Ole Vanghøj.

Knallertkøreren pådrog sig voldsomme kvæstelser efter at være kørt frontalt ind i en modkørende bil, der efter politiets skøn kørte 80 kilometer i timen.

Ulykken skete 15-tiden i krydset Bredgade, Oddesundvej og Morsøvej. En bilist holdt stille i krydset og ville svinge til venstre, men knallertkøreren valgte at overhale den holdende bil venstre om og stødte dermed frontalt ind i en modkørende bil, der kom nordfra på vej mod syd

Bilisten kom ikke noget til ved ulykken, men knallertkøreren blev så alvorligt kvæstet, at han i helikopter blev fløjet til Aalborg Sygehus, hvor han få timer efter døde af sine kvæstelser.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.