Tragedie udløste stor politiaktion

Politiet i Finland rykkede talstærkt ud

Det var en familietragedie, der fik finsk politi til at gå i aktion lørdag. Arkivfoto

Det var en familietragedie, der fik finsk politi til at gå i aktion lørdag. Arkivfoto

ALAVO:Et mand i den finske by Alavo skød og dræbte lørdag sin kone og sit barn, hvorefter han begik selvmord, skriver de finske aviser Ilkka og Pohjalainen.

Finsk politi er ved at undersøge skuddramaet i Mäyry i Alavo i Österbotten.
Ifølge avisen Iltalehti lå der et jalousidrama til grund for tragedien, som ifølge øjenvidner skete på en gård.
De første oplysninger om skuddramaet udløste en stor politiaktion i det centrale Finland.

Har tidligere haft skuddramaer

Finland har tidligere været skueplads for voldsomme skuddramaer.

I september 2008 skød og dræbte en 22-årig 10 mennesker på en erhvervsskole i den lille finske by Kauhajoki, før han begik selvmord.
Gerningsmanden var mobbeoffer og inspireret af en massakre på en anden finsk skole året før.
Det var i november 2007 på en skole i Jokela i det sydlige Finland, hvor en 18-årig elev gik amok med et skydevåben og dræbte otte personer, inden han skød sig selv.
Han havde forinden varslet massakren i en video på YouTube.

Henrettede betjente

I september 1997 flygtede den voldtægts- og røveridømte dansker Steen Viktor Christensen under en udgang fra Vridsløse fængsel til Finland.

Her blev han opdaget af to politifolk under et røveri mod et hotel i Helsinki.

Han tvang betjentene til at følge med sig, og de blev beordret på knæ, hvorefter han henrettede dem. Det førte til en veritable menneskejagt, og en måned senere blev han anholdt i Finland.
Steen Viktor Christensen blev idømt livsvarigt fængsel og året efter overført til Danmark for at afsone sin straf.
/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.