Tragedien ramte fiskerbyen

EMNER 30. december 2004 05:00

STRANDBY: Tragedien slog ned i fiskerbyen Strandby med kutteren "Inge Birthe"s forlis i Kattegat fredag 27. august. Om bord var den 37-årige skipper Jens Peter Larsen og den 56-årige fisker Harling Svendsen. Systematisk afsøgte kolleger og venner, redningsfolk og tjenstgørende i Søværnet i timerne efter forliset området, hvor "Inge Birthe" havde fisket. Først med håbet om at finde overlevende. Mens timer blev til døgn og trætheden satte ind, fortsatte eftersøgningen. Nu for at finde omkomne. Vraget af "Inge Birthe" var blevet lokaliseret i rute T øst for Læsø allerede samme aften, som skibet forsvandt. I de følgende dage havde Søværnet dykkere nede ved det sunkne skib. Inge Birthe nåede ikke at sende nødsignal, og det gav anledning til formodning om påsejling. Men på grundlag af dykkernes videooptagelser og vragfund kunne Søværnets Opklaringsenhed snart afvise den teori. Omfattende skader på forskibet viste, at der havde været brand på skibet, før det sank, og at forliset formentlig skyldtes en voldsom eksplosion.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...