EMNER

Tragikomisk

I disse timer udspiller en ret grim sæbeopera sig på den politiske scene. Den er tragisk og komisk på samme tid.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech er på to måneder blev plukket for alle fjer og ligner en høne uden fjerpragt. Skatteminister Bendt Bendtsen ligner et politifjols fra ¿Dummere end politiet tillader¿; han har trukket tjenestepistolen og skyder med skarpe hagl, så det fløjter i hallerne på Christiansborg. Anders Fogh har sendt sine ¿løjtnanter¿ i byen. Den ene er den stadigt mere statsmandsagtige Søren Pind.Han er ved at være i niveau med Erik Eriksen eller I.C. Christensen i statsmandsagtighed, når han hæver stokken, undskyld pinden, over de formastelige nordatlantiske mandater fra Indlandsisens huler. Inger Støjberg henholder sig med magtens grumme smil på læben til, at der er længe til torsdag! Endelig ligner Naser Khader mere og mere en smeltet chokoladeis; der er for varmt inde på midten af den borgerlige anstændighed, når man hellere vil være borgerlig end anstændig. Anders Fogh hævder at sige det samme hele tiden og love, hvad han har lovet eller holde, hvad han har holdt. Han siger det samme før og efter et valg ¿ har vi hans egne ord for! Der er bestemt ikke noget at komme efter hos en statsminister, der har gjort det til en dyd at sige det samme hele tiden. Blot mangler vi nu, at den lokale moralrevser Flemming Jansen kommer med sit særlige besyv om den moralske anstændighed i VK-regeringens aftale med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard eller rettere rigslederen Pia Kjærsgaards aftale med sine støttepartier? Og endelig burde vi høre en moralprædiken om Pia Christmas-Møllers uanstændighed og egoistiske sololøb, ikke? Det er for galt, at man har standpunkter, man står ved!