Tragisk ulykke: To mænd er fundet døde i Brande
Pårørende finder to unge mænd livløse i campingvogn. Politiet undersøger, om de døde af udsivende gas.
To mænd på 24 og 25 år er mandag blevet fundet døde i en campingvogn i Brande, som de havde overnattet i efter et traktortrækstævne i weekenden.
Dødsårsagen er muligvis udsivende gas, oplyser vagtchef Ole Vanghøj, Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
- Der er på intet tidspunkt ikke noget, der indikerer, at der er sket en forbrydelse. Der ser ud til at være tale om en tragisk ulykke, siger Ole Vanghøj.
Det var pårørende til de to unge mænd, der mandag kort før middag fandt de to unge liggende livløse i den aflåste campingvogn, der stod på Frihedevej ved Brande.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.