Trailer-premiere: Nu kan du få et smugkig på "Journal 64"

Den fjerde og sidste Afdeling Q-film har premiere 4. oktober

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares er de to politimænd i Afdeling Q. Foto: Henrik Ohsten

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares er de to politimænd i Afdeling Q. Foto: Henrik Ohsten

NORDJYLLAND:Allerede inden premieren om tre en halv måned ved man, at filmen "Journal 64" vil blive set af omkring 700.000 mennesker. Det er nemlig det salgstal, de tre foregående film i serien om Afdeling Q har solgt.

Filmen har - som sædvanligt - Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i de to hovedroller. Øvrige medvirkende er blandt andre Søren Pilmark, Nicolas Bro, Elliot Crosset Hove og Fanny Leander Bornedal.

I denne fjerde udgave af Jussi Adler Olsens krimiserie gør nogle håndværkere et uhyggeligt fund i en ældre københavnsk lejlighed. Bag en falsk væg i lejligheden finder de tre mumificerede lig omkring et spisebord. Og en fjerde plads omkring bordet er gjort klar. Men til hvem?

"Journal 64" bliver den foreløbigt sidste film i serien om Afdeling Q. Jussi Adler Olsen vil ikke være med til de danske filmatiseringer. Han mener, at de ikke er uhyggelig nok, og filmproducerne har kun købt rettighederne til de første fire bind i romanserien.

De tre tidligere film hed "Kvinden i buret" (2013), "Fasandræberne" (2014) og "Flaskepost fra P" (2016). Disse film har til dato solgt 2,2 mio. billetter i Danmark. Men har også haft fantastiske salgstal i udlandet. "Journal 64" har et budget på 38,2 millioner kroner.

Måske fortsætter filmatiseringerne, men det bliver så med andre producenter.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.