EMNER

Traktat underskrevet

Stats-og regeringschefer skrev nder i pompøse omgivelser

Statsminister Aners Fogh Rasmussen (V) og udenrigsmnister Per Stig Møller (K) skrev under på Danmarks vegne.
foto: ERIC FEFERBERG/SCANPI

Statsminister Aners Fogh Rasmussen (V) og udenrigsmnister Per Stig Møller (K) skrev under på Danmarks vegne. foto: ERIC FEFERBERG/SCANPI

BRUXELLES:Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) underskrev torsdag på Danmarks vegne EU¿s nye Lissabon-traktat. Landenes underskrivelse skete ved en ceremoni i det pompøse Jeronimus-kloster i Portugals hovedstad. Hvis alle 27 lande ratificerer, træder traktaten i kraft 1. januar 2009. Udenrigsministeren blev først færdig og overvågede derefter, at også statsministeren gjorde sig færdig. Efter underskrivelsen trykkede de hænder, storsmilende. Det centrale i det nye regelsæt er en ændret magtfordeling mellem landene i EU¿s Ministerråd, hvor magt herefter udøves efter befolkningstal, hvilket betyder, at en række mellemstore lande, deriblandt Danmark, afgiver magt til de tre største og de allermindste. Samtidig udvides antallet af områder, hvor vetoretten fjernes fra landene. Traktaten søger også at øge effektiviteten i beslutningsprocessen, bl.a. ved at skabe nye rådsformands- og udenrigsministerposter for EU. Lissabontraktaten er på centrale punkter det samme som den forfatningstraktat, der blev nedstemt af vælgere i Frankrig og Holland i 2005. /ritzau/