Traktorpizza

- Min fætter og mig var på traktor i Sindal, fortæller en 9-årig kilde fra Mosbjerg. - Vi skulle købe seks pizzaer til hele familen. Vi ville overraske min far ved at være hjemme, før han kom hjem fra arbejde, men i et sving - det gik nok lidt stærkt - røg alle pizzaerne ned i bunden af traktoren, og de fleste ud af æskerne. Nu er der jo ikke helt hygiejnisk i bunden af en traktor, så de to, som var hele, og var blevet i æsken, kom 12 til at dele. Det var nok lidt som Hausgaard synger, da de var 16 om et æble.