Trange vilkår for individets frihed

Individets frihed er noget af det, som Grundloven fra 1849 er med til at sikre. Eller i hvert fald har været (!).

Det har nemlig altid været et adelsmærke for det danske folkestyre at værne om denne frihed i det omfang naturligvis, at den ikke griber ind i andres ret til den samme frihed. Vi oplever imidlertid i stadigt stigende omfang, at der fra politisk hold udvises en total mangel på respekt for fundamentale frihedsrettigheder for den enkelte. Det seneste skud på stammen er den politiske udmelding om, at al kommunikation med det offentlige om blot tre år udelukkende skal foregå digitalt. Ikke sandt, teknologien er til stede, og så kan der oven i købet ifølge regnedrengene på Slotsholmen spares penge ved en konsekvent gennemførelse af digitaliseringen, når det gælder kommunikationen mellem det offentlige og borgerne. Tilbage står følgende nærliggende spørgsmål: Hvor er hensynet til den næsten halve million fortrinsvis ældre borgere, der ikke er på nettet i dag, og som heller ikke har en computer i hjemmet? I langt de fleste tilfælde har disse mange gode danske borgere ikke noget ønske om hverken at bruge internettet eller anskaffe sig en computer. Svaret fra politisk hold er frejdigt og enkelt, at det skal de tvinges til (!). Kunne man forestille sig, at det samme var sket, dengang en lige så stor teknologisk revolution i form af telefonen blev en del af hverdagen, at man fra centralt politisk hold tog en beslutning, der tvang alle borgere til at investere i en telefon? Selvfølgelig ikke! Dengang var den politiske kultur nemlig stadigvæk så anstændig, at man dels ikke ville gribe så brutalt ind i den enkeltes ret til at indrette sin tilværelse efter egne ønsker og behov, dels ville man selvfølgelig ikke trække en sådan udgift ned over hovedet på folk. Også efter telefonens opfindelse var det naturligvis muligt at skrive breve eller at henvende sig personligt på offentlige kontorer. Nu har regeringen med Margrethe Vestager i spidsen anlagt en helt ny stil. Det er teknologien, der skal styre det enkelte menneskes liv, og ikke individet selv. Hvorfor i alverden skal borgerne have frihed til at vælge selv - hvad har man politikerne til? Forleden læste jeg en artikel forfattet af en 75 årig dr.phil., der også beskæftigede sig med regeringens digitale fejlskud. Selv færdedes han ganske vist som mange andre - typisk veluddannede - ældre hjemmevant på internettet, men også han erkendte jo, at masser af danskere - ikke blot ældre, men også andre grupper - ikke har computeren som et naturligt arbejdsredskab i deres hverdag. Hvem skal oplære dem? Hvem skal betale regningen for de mange computere, der skal anskaffes og installeres i folks hjem? Beslutningen om så hurtigt at indføre total digital kommunikation med det offentlige er ganske enkelt det samme som at smadre individets frihed. Det er et overgreb, som kun den specielle moderne politikertype, der er kendetegnet ved en fatal human og demokratisk afstumpethed, kan finde på at byde den sagesløse befolkning. De har glemt, at ordet "minister" betyder "tjener". I dette som i andre tilfælde oplever vi det modsatte, nemlig at tjenerne opfatter sig selv og agerer som herskabet, mens befolkningen er de ydmyge tjenere, der har at rette sig efter de ordrer, herskabet udstikker (!!). Herskab og tjenestefolk - eller med andre ord et folkestyre i et betænkeligt forfald. I et levende og sundt folkestyre er det således vælgerne, der er herskabet, og politikerne der er dets tjenere. Men det kræver respekt for individets frihed til selv at foretage valg i privatlivet. Den respekt ligger tilsyneladende underdrejet i dagens Danmark. Hvornår kommer oprøret fra folkedybet mon….? Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup Kommune (V), lektor, freelance journalist. Fast bidragyder til På Kanten. Bor Østerled 5 i Pandrup. E-mail: fja@mail.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden