Transferscoop af HIK

Henter Anders Egholm i Randers

Anders Egholm (til venstre) er en markant forstærkning i Hobro. Foto: Johnny Wichmann/Scanpix

Anders Egholm (til venstre) er en markant forstærkning i Hobro. Foto: Johnny Wichmann/Scanpix

HOBRO:Hobro IK har hentet en markant forstærkning til den kommende sæson, i det klubben har hentet den mangeårige Superliga-spiller Anders Egholm i Randers FC.

Her har Anders Egholm gået og holdt formen ved lige siden 30. juni, hvor kontrakten med DM-bronzevinderne ophørte.

- Vi er simpelthen så stolte over at kunne præsentere en spiller af denne kaliber i vores fodboldklub. Anders har været en ønskesigning, siden vi erfarede, at han ikke fik sin kontrakt forlænget i Randers FC, og vi tror, at vi kan være med til at sætte skub i hans karriere igen, siger sportschef Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

- Når Anders er i topform og spiller fast, er der ingen tvivlom, at han har niveau til at spille på højere niveau end vi kan tilbyde i Hobro IK, og det er jo ikke ret lang tid siden, at Anders jo var én af støttespillerne, da Randers FC for et par sæsoner siden reddede livet i Superligaen under Ove Christensens ledelse.

I alt har Anders Egholm spillet 103 kampe i landets bedste fodboldrække og scoret fire mål for SønderjyskE, Esbjerg og Randers.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.