Mellemøsten

Transportfly fløj sidste tur for FN

AALBORG:Flyvevåbnets Hercules transportfly af typen C-130J har fløjet sin sidste tur for FN i denne omgang. Derfor bliver der hjemkomstparade samt en mindre reception for soldaterne og deres pårørende, når flyet i morgen middag lander i lufthavnen i Aalborg. Flyvertaktisk Kommando oplyser, at flyet siden januar har været udstationeret i Kuwait til støtte for FN’s mission i Irak. I den periode har det danske transportfly gennemført 250 flyvninger mellem destinationerne Bagdad (Irak), Erbil (Irak), Amman (Jordan) og lufthavnen i Kuwait./ritzau/