Transseksuel fra Thisted får et X i passet

Indtil videre har fire danskere fået tilladelse til at registere sig som intetkøn.

EMNER 29. september 2011 19:42

Siden august sidste år har danskere kunne søge om tilladelse til at få et X i deres pas i stedet for et K eller et M. Det skriver berlingske.dk. De fleste danskere har i dag enten et K for kvinde eller et M for mand. Men Jannie Sheila Fink Eriksen har et X, der står for en slags intetkøn. Jannie Sheila Fink Eriksen er nemlig født som mand men føler sig som kvinde. Egentlig vil hun helst have haft et K i passet, men det tillader lovgivningen ikke. Hvis man derimod har gennemgået en kønsskifteoperation, får man et nyt CPR-nummer og dermed også et nyt pas, hvor det nye køn er markeret. Dyrt og tidskrævende Ud over Jannie Sheila Fink Eriksen har tre andre danskere også fået et kryds i passet. Kun meget få lande har givet lov til at transseksuelle kan registrere sig som intetkøn. Udover Danmark er det også New Zealand og Australien. Det er dog både dyrt og tidskrævende, at få sat et X i passet. For Jannie Sheila Fink Eriksen tog det 15 måneder og indebar flere undersøgelser på Rigshospitalets sexologiske klinik i København.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...