Skovsgård

Tranum på vej i sikkerhed

Fodbold, serie 4, Tranum - Aggersund 5-1 Med en sejr på 5-1 over Aggersund kom Tranums serie 4 hold i fodbold et stort skridt nærmere en overlevelse i rækken. Tranum satte det hele på plads i første halvleg. Allerede efter 20 minutter var holdet foran 4-0 på mål af Rolf Christensen, John Schultz (to) og Hans Ole Jensen. I anden halvleg var kampen på vej til at udvikle sig til en hårdt spillet kamp, men det lykkedes at holde gemytterne i ro. Ole Vestergaard øgede til 5-0, inden Aggersund kort før kampens slutning reducerede til 1-5. Med nederlaget rykker Aggersund ned. Inden den sidste kamp er Tranum to point foran Skovsgård, somi sidste runde skal møde Løgstør, der skal vinde for at rykke op. Tranum skal møde Midtfjord, som ikk ehar noget at spille for. - Vi kan selv afgøre det hele ved at tage det ene point mod Midtfjord, og det agter vi at gøre, siger John Schultz.