Tranum spiller uden gejst

Skovsgård 22. april 2003 08:00
Fodbold, serie 4: Farsø-Tranum: 6-2 (1-1) Sæsonens tredje kamp bød på sæsonens tredje nederlag til Tranum, der slet ikke kan få spillet til at fungere. Farsø vandt med hele 6-2 efter en kamp, der endnu engang beviste, at Tranums største problem ikke nødvendigvis er det spillemæssige. - Vi er slet ikke i gear, og til en kamp som den mod Farsø er vi slet ikke tændte nok til at kunne gøre os gældende. Det er det, der er vores problem, men jeg håber da, at de næste kampe kan hjælpe os på vej. Der er tre lokalopgør forude, og i næste weekend spiller vi det første mod Skovsgård. Hvis det ikke kan give den rette gejst, er det måske fordi, det slet ikke er muligt, siger træner John Schultz, der således håber på et vendepunkt via en sejr og en succesoplevelse mod Skovsgård. Udekampen mod Farsø bød på en smule succes i starten af kampen, hvor Thomas Holm sikrede Skovsgård en lidt tilfældig føring. Kort før pausen udlignede hjemmeholdet til 1-1, og derefter blev styrkeforholdet sat på plads. I løbet af ti minutters spil i anden halvleg kom Farsø foran 4-1, inden Thomas Holm reducerede til 4-2 og gav Tranum en smule håb. - Minutterne efter reduceringen var det eneste øjeblik, hvor der blev vist en smule moral, men det varede kun i nogle få minutter, inden de kom på 5-2 og senere 6-2, siger John Schultz. cr
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...