Fjerritslev

Tranums nye uddeler hentes i Vester Thorup

Else My­rup Kris­ten­sen har væ­ret ud­de­ler i Ves­ter Tho­rup i nø­jag­tigt seks år, når hun 1. juli til­træ­der som le­der af Dag­li’Brug­sen i Tran­um. AR­KIV­FO­TO: MAR­TIN DAM­GÅRD

Else My­rup Kris­ten­sen har væ­ret ud­de­ler i Ves­ter Tho­rup i nø­jag­tigt seks år, når hun 1. juli til­træ­der som le­der af Dag­li’Brug­sen i Tran­um. AR­KIV­FO­TO: MAR­TIN DAM­GÅRD

TRANUM:Dagli’Brugsen i Tranum får 1. juli ny uddeler. Det er Else Myrup Kristensen, 49, der de seneste seks år har været uddeler i LokalBrugsen i Vester Thorup. - Jeg flytter til Tranum, fordi jeg gerne vil prøve at være uddeler i en selvstændig butik, og fordi jeg gerne vil have den udfordring, der følger med jobbet, siger Else Myrup Kristensen. LokalBrugsen i Vester Thorup hører under SuperBrugsen i Fjerritslev, mens Dagli’Brugsen i Tranum er selvstændig. Lige store De to forretninger er næsten lige store. Vester Thorup har en årsomsætning på ca. 13 mio. kr. (8,5 i butikken og 4,5 på benzin), og Tranum omsætter for ca. 15 mio. kr. (12 i butikken og 3 på benzin). Else Myrup Kristensen bor på et fritidslandbrug ved Thorupstrand og har ingen planer om at flytte til Tranum. Der var fire ansøgere til stillingen i Tranum, der blev ledig, da den tidligere uddeler fratrådte for et par måneder siden. Dagli’Brugsen i Tranum har ca. 400 medlemmer og en bemanding på fire fuldtidsansatte og fire-fem unge medarbejdere.