Hobro

Trapper også vigtige

Undertiden en balancegang at forcere trappe ved banegården

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trappen ved banegården var også vanskelig at forcere lige efter juledagene. Foto: Michael Bygballe

Daglige brugere af den store, stejle trappe fra banegården ned til Jernbanegade i Hobro døjer med snebelagte trappetrin og må klamre sig til gelænderet for at bugsere sig vej til fortovet. Nylig hen ad klokken 11 i formiddags tog kommunens vejfolk fat på igen at gøre trappen farbar oven på nattens voldsomme snefald. - Netop trappen op til banegården har høj prioritet på den liste, som kommunens trappehold går frem efter. Men jeg vil da ikke afvise, at vi er kommet sent i gang netop tirsdag og onsdag dage, hvor alle mand er i aktion forklarer Hans Gro Hansen, leder af Park & Trafik og Mariagerfjords øverstansvarlige for snerydning. Så sent som 28. december og altså adskillige dage efter det første af vinterens snefald henlå banegårdstrappen med tykke isskorper og alt andet end gangbar - selv for øvede fodgængere. Bemeldte trappehold har alene i Hobro ansvaret for at rydde op mod 25 trapper på blasndt andet Banegårdsvej, Skivevej, Fortunaparken, Fortunavej, Borgen/Korsgade, Onsildgade/Vestergade, Højlundsvej, Stoldalen/Sdr. Alle, Mariagervej ved kirkegården, Brogårdstunnellen Skibsgade, Naurdalsvej og ved rutebilstationen. - Når vejene lukker til, begynder vi logisk nok med at holde de store veje åbne. Ellers ender det med trafikpropper. Derefter følger de små veje og trapperne, inden vi tager fat ude i krogene. - Men vi har hele vores vejstab på 40-50 medarbejdere på vejene. Dertil kommer de cirka 25 vognmænd og maskinstationer, som rydder for os ude på landet, forklarer Hans Gro Hansen.