Traveture med sightseeing

Ny deltagerrekord i Fodslaws sommervandringer

Grete Mill
Fodslaw inviterer til marchen Hav og Klit på lørdag. Ruterne er 6-30 km med udgangspunkt i Hune. Arkivfoto
Natur 4. september 2007 06:00

PANDRUP: Det går forrygende for Fodslaw Jammerbugten med ny rekorddeltagelse på sommervandringerne om tirsdagen. 809 spadserede med i Blokhus Klitplantage på 14 aftenture mod 729 i fjor. - Det er foreningen særdeles tilfreds med. Også mange turister gik med og oplevede dermed den flotte natur ved Jammerbugten, oplyser Finn Grundsøe, Fodslaw jammerbugten, Pandrup. Med eftersommeren er Fodslaw vendt tilbage til lørdage, bortset fra den kommende march. Den foregår på søndag. Da inviterer foreningen til Hav og Klit, der er en vandring på op til 30 km fra mødestedet Hune Friskole. Den korteste rute er på seks km og de øvrige er på 12, 18 og 24 km. og de bringer deltagerne i nærkontakt med plantage, marehalm, sand og flotte udsigter over havet. Efteråret byder også på traveture på Gjøl med besøg i gravkapellet på den gamle herregård, Birkumgård. Det foregår 15. september og ugen efter er det plantage og kær, deltagerne traver igennem med besøg på Rævhede naturprodukter. Siden følger traveture i Tranum Aktieplantage, Oxholm Skov, Sandmosen, Hingelbjerge, Thise Bakker, Fosdal Plantage, Rødhus, Langdal og Lille Norge. 26. september holder foreningen generalforsamling på Restaurant Nordstjernen i Blokhus, 5. december holdes julehygge på Jetsmark Centralskole og 2. juledag holdes som altid julemotion i Oxholm Skov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...