Travl måned for pensionister

EMNER 10. februar 2003 07:00

BIRKELSE: Programmet i Birkelse Pensionistforening for februar er der allerede taget hul på, da Pasgårds Tøjbus på månedens første onsdag lagde vejen omkring Hjorts Hus, som næsten blev fyldt med tekstiler af alle mulige slags, og som foreningens medlemmer fik god lejlighed til at lade sig friste af. På onsdag vil månedens bankospil udfylde en stor del af eftermiddagen. Allerede fredag 14. februar er der igen et arrangement, som foregår på Birkelse Kro, hvor der vil være fællesspisning med gule ærter på menuen, og Leo og Tage vil underholde med harmonikamusik. Onsdag 19. februar er der lejlighed til at høre harmonikamusik igen, da Ingeman Jensen, Kaas, besøger foreningen og har sin harmonika med. Månedens sidste onsdag bliver en film-eftemiddag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...