Sulsted

Travl sæson for LO- seniorer

Kar­tof­fel­av­ler Ma­ri­an­ne Chri­sten­sen er én af gæs­ter­ne. Ar­kiv­fo­to

Kar­tof­fel­av­ler Ma­ri­an­ne Chri­sten­sen er én af gæs­ter­ne. Ar­kiv­fo­to

BRØNDERSLEV:LO Faglige Seniorer har indledt sæsonen i Brønderslev Hallen. Der blev den første gang orienteret om sæsonen. Onsdag 17. januar bydes der på banko, og onsdag 25. januar kommer tidligere borgmester Peder Ivar Nielsen fra Brønderslev, og han vil fortælle historier. Han vil uden tvivl have nogle vittigheder med. Onsdag 31. januar kommer Æ kartoffelwoman Marianne Christensen fra Store Vildmose. I februar lægges der ud med en nyskabelse. Onsdag 7. februar er der nemlig spis-sammen. Denne dag mødes deltagerne klokken 12 i Brønderslev Hallen. I marts kommer blandt andre Jens Pilgaard fra Sulsted og sognepræst Kirsten Munkholt fra Taars på besøg. I april kan opleves blandt andre Jonna Petersen fra Hjørring og direktør Kaj Stoumann fra Brønderslev og Oplands Elforsyning. Der sættes punktum med en sommerudflugt onsdag 30. maj.