Hanstholm

Travl skibssmedje i Hanstholm

Mange store skibe kommer langvejsfra for at blive repareret på Hanstholm Havn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Ole Iversen

HANSTHOLM:Hvis man skal have repareret i skib, tager man ikke nødvendigvis den til den nærmeste skibssmedie lige om hjørnet. Nogle gange er det bedre med en lang sejtur.

Det billede tegner sig i hvert fald til hos Hanstholm Skibsmedie, der lige nu har ekstra travlt. Og mange af kunderne kommer langvejs fra - nogle er fra Frankrig, mens andre er fra knap så fjerne egne som Fur.

- Franskmændene fik lavet noget hos os i december, og nu kommer de igen. Jeg tror, de føler sig trygge ved kvaliteten hos os. Det er i hvert fald ikke for prisen, at de vælger os. De kan få det billigere derhjemme, siger Jesper Pedersen, der er medejer af Hanstholm Skibssmedie.

De fleste af de udenlandske projekter ligger endnu i den nærmeste fremtid, men tre muslingeskrabere fra Fur beskæftiger lige nu de 23 medarbejdere hos Hanstholm Skibssmedie.

Muslingeskraberne skal forlænges med fire meter, så de fremover har et større lastrum og ligger mere stabilt i vandet.

Foruden muslingeskraberne byder nærmeste fremtid på to rederiskibe fra Frankrig og tre fra Tyskland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.