Tyverier

Travl tyv bag tremmer

HJØRRING:En 32 årig kvinde havde i går en travl dag i Hjørring butikker. Tre steder forsøgte hun sig med butikstyverier - i sportsforretningen Sportmann, hos Fjerrenseriet og hos bageren i bunden af Østergade. Her slap kvinden i første omgang væk med 1550 kr. fra kassen. Men på baggrund af et signalement blev hun kort efter anholdt. Der er tale om en ganske god kending af Hjørring politi, og hun er netop blevet løsladt, efter at have afsonet en dom for lignende berigelses-kriminalitet. Det var også baggrunden for, at hun onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør, hvor hun blev varetægtsfængslet i fire uger.