Travl tyv på togt i Sæby midtby

Ubudne gæster hos tandlæger og fodklinik

Tyverier 5. juni 2003 08:00

SÆBY: Hele seks steder i byen var der mandag aften og natten til tirsdag ubudne gæster, tre af stederne var i Grønnegade, nemlig hos Sæby Fodterapi, New Hair og Pizzeria Picnic. Desuden brød man ind hos tandlægeklinikken på Chr. Pedersensvej, tandlægehuset i Skolegde og lægeklinikken i Søndergade. I de tre klinikker er der stjålet byttepenge, mens der ikke er stjålet noget fra forretningerne i Grønnegade. Fremgangsmåden har stort set været den samme alle steder, hvor fordørene enten er sparket ind eller brudt op. - Vi oplever ofte, at der pludselig kommer en række indbrud i Sæby og i dette tilfælde regner vi med, at der er tale om den samme mand og at han har været alene, siger kriminalinspektør Jørgen Hansen fra Frederikshavn Politi. Indtil videre er der ingen vidner til de mange indbrud, der er sket mellem klokken 18.00 og tirsdag morgen klokken 8.00. Politiassistent Allan Israelsson fra Sæby Politi oplyser, at politiet meget gerne vil i kontakt med personer, der har hørt eller set noget i det pågældende tidsrum. Hverken hos læger eller hos tandlæger er det stjålet medicin. Tyvene er udelukkende gået efter penge.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...