Tyverier

Travl weekend for tyvene

Tyvene i Jammerbugt har ikke ligget på den lade side denne weekend, det er blevet til tre villa-indbrud.

I Moseby var en tørstig tyv på spil i søndag nat. Det eneste han har stjålet er to kasser øl. Tyven har smadret en rude for at komme ind i villaen på Rødhusvej. I Nørhalne er indbrudstyven gået efter mærke og ikke efter moden, da han har stjålet et gammelt billedrørsfjernsyn af mærket B&O. Men han har da også taget en computer med i købet, da han brød ind i en villa på Glentevej i Nørhalne lørdag mellem klokken 8.30 og 10.50. Tyven er kommet ind ved at bryde bryggersdøren op. I Aabybro stjal tyven en kompressor og en radio fra en villa på Toftegårdsvej ved Aabybro. Gerningsmanden har brækket et bræt af, der sad for et vindue. Indbruddet er sket mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen.