Travle dage for Wenche

Alt står stadig meget uvirkeligt for mig, men det er lykkedes og jeg er meget stolt af det endelige resultat, siger Wenche Hartmann

Alt står stadig meget uvirkeligt for mig, men det er lykkedes og jeg er meget stolt af det endelige resultat, siger Wenche Hartmann

Wenche Hartmann har altid haft Patsy Clines klassikeren ”Crazy” på repertoiret lige fra dengang, hun var ganske ukendt og tog ud alene og lavede singback til små arrangementer. Og det er faktisk kun nogle få år siden.Sådan er det ikke mere for Wenche er blevet sanger på fuld tid - og har faktisk meget at lave. De seneste måneder er der blevet brugt meget tid i Lundgaard Studiet, hvor man i første omgang har skullet klargøre singleudspillet Holdin’ out for a Hero, som virkelig topper i øjeblikket i hele Europa. Siden er det gået med finpudsningen af den cd, der kommer frem for en dag ved et cd-releaseparty i Frederikshavnerhallen 3. november. Men inden har der været optagelsesdage både i Bayou Studio og The Butler Shop Studio i Nashville. Her i støvlelandet har man virkelig countrymusikken inde under huden - og det er mærkbart, når man indspiller. - De mennesker, jeg har haft æren af at synge sammen med er store kendte navne, men jeg må sige, at alle gik helt nede på jorden ved siden af mig. Det største for mig var, at de sagde ja tak til at medvirke på min cd og at jeg fik lov til at fremføre deres hits. Alt står stadig meget uvirkeligt for mig, men det er lykkedes og jeg er meget stolt af det endelige resultat, siger Wenche Hartmann. Har man lyst til at høre mere til Wenche, så kan man bare krydse kalenderen af efter turneplanen, der lyder som følger: 28-10-2006 Hsi-Hallen, Hunderup, Bramming 03-11-2006 Cd Release, Frederikshavn 04-11-2006 Sæby Bowling 31-03-2007 Låsby Kro 30-06-2007 Morsø Festen, Nykøbing Mors 22-07-2007 Tversted Marked 11-08-2007 Kiel, Tyskland. 25-08-2007 Låsby Kro 07-09-2007 Jammerbugt Kulturcenter, Aabybro